Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Du kan nu sælge din båd helt gratis på mitbaadmarked.dk, der er opgraderet af Webto i Slagelse. Foto: Troels Lykke

Mitbaadmarked.dk opruster med nyt design og funktioner og indgår i partnerskab med Webto

Nu er der hjælp at hente, hvis du vil købe eller sælge din båd. Mitbaadmarked.dk, der hidtil alene var ejet af Minbaad.dk og Motorbaadsnyt.dk, deler nu halvdelen af ejerskabet med webudviklerne Webto, der satser stort på udvikling af sitet. Alle annoncer er gratis at oprette.

Af Sara Sulkjær |

Mitbaadmarked.dk er en gratis handelsplads på internettet for hele bådverdenen. Her er både private annoncører og forhandlere, så du kan handle både brugt og nyt. Sitet har eksisteret i næsten ti år, men nu sker der for alvor noget på siden.

Alle annoncer hos Mitbaadmarked.dk er gratis at oprette, og som standard vises din annonce i fire uger, medmindre du selv fjerner den fra siden før tid. 

- Webto og Minbaad.dk's mission hos Mitbaadmarked.dk er at samle hele bådverdens køb og salg online et sted, så du ikke skal lede flere steder. Alle vores annoncer er oprettet i kategorier, så du nemt og enkelt kan sortere efter, hvad du mangler til dit næste bådeventyr, forklarer Kenneth Nielsen, direktør for Webto i Slagelse.

Gratis profil

Du kan oprette en gratis profil igennem Facebook eller via din e-mailadresse, hvor du manuelt skal udfylde dine informationer.

- Når du er logget ind, kan du se dine annoncer, ændre profilindstillinger og kommunikere igennem vores platform med andre sælgere og købere. Du kan gemme dine søgninger, så du får besked hver gang, der oprettes en annonce, der matcher din søgning, forklarer Kenneth Nielsen. 

Gratis import af bådannoncer

Forhandlerne kan også komme i spil, i forvejen er en af landets største bådforhandlere Tempo Bådsalg A/S med.

- Til forhandlere tilbyder vi gratis importering af dine annoncer ud fra xml eller csv-filer, også løbende så du blot kan administrere dine annoncer et sted fra. Du får en direkte landingsside så vi også herigennem hjælper med din organiske placering på søgemaskinerne samt giver din virksomhed ekstra eksponering, forklarer Kenneth Nielsen.

Ejer af Minbaad.dk og Motorbaadsnyt.dk forklarer 

Troels Lykke, der ejer Minbaad.dk, som startede i 2008, og siden Motorbaadsnyt.dk, der kom til få år efter, er tilfreds med, at Mitbaadmarked nu også ejes 50 procent af Webto. 

En virksomhed, der gennem en årrække har udviklet Minbaad.dk og Motorbaadsnyt.dk med nyt design og funktionalitet.

- Mitbaadmarked.dk trængte i den grad til udvikling og optimering, noget der koster flere hundrede tusinde kroner. Derfor var det oplagt, at Webto blev partner på Mitbaadmarked.dk. Med Webto som som en stærk partner tror jeg på, at vi kan blive blandt de førende udbydere, når danskerne vil sælges deres båd, understreger Troels Lykke.

- Vi vil promovere Mitbaadmarked.dk gennem vores hjemmesider med mere end 60.000 månedlige læsere og vores Facebooksider, hvor over 12.000 følger med dagligt. Samtidig vil Webto løbende udvikle sitet, så sejlerne bliver tilfredse, fortsætter redaktøren. 

Besøg Mitbaadmarked.dk her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader