Gå til hoved-indhold
Havne
Assens Marina smed båden på et stativ og nu sælges den. Foto: Assens Marina
Havne
Det roder i den gule Solus. Foto: Assens Marina

Fremmed Solus-ejer sejlede ind i Assens Marina og forlod sin båd - nu sælges den

Assens Marina har derfor fået et problem, nu sælger man båden, hvis ejeren ikke melder sig inden 1. december. - Vi undersøgte først om båden var stjålet. Men politiet kunne oplyse, at de ikke havde en anmeldelse på båden, fortæller Helge Jacobsen fra marinaen.

Af Troels lykke |

Vi har skrevet det før og kommer til at skrive det igen. Der er en tikkende bombe med alle de ældre både, som folk blot efterlader. 

Det er set i flere havne, fx en Drabant 22 i Fjellebroen, hvor man ikke kunne finde ejeren. Nu er det galt i en anden sydfynsk havn, nemlig i Assens.

Helge Jakobsen fra Assens Marina forklarer på facebook, at man nu har sat Solus 24eren i et stativ.

- Båden blev lagt ind på en havneplads og intet oplyst. Derfor undersøgte vi først om båden var stjålet. Men politiet kunne oplyse, at de ikke havde en anmeldelse på at denne båd kunne være stjålet. Dernæst har vi fået uvildige bådmæglere til at vurdere båden, og på nuværende tidspunkt er bådens værdi mindre end det der skyldes til havnen, lyder det fra havnen.

Derfor skriver Assens Marina.

- Her er en båd, der er efterladt i Assens Marina, uden at ejeren, har givet sig til kende. Vi sætter den til salg. Hvad gør andre???? Muligheden er indtil 1. december, at ejeren giver sig til kende, og får sin båd, mod selvfølgelig at betale sin gæsteleje for den periode, båden har ligget i marinaen.

Sådan gør man i Thisted

Peter Axelsen fra Thisted Marina kæmper også, og skriver

- Det er godt nok en svær opgave. I Thisted har vi haft det på programmet i 3 år, at få fjernet de både som enten er et problem eller bliver det. Det ligger desværre en stor skjult regning til de fleste sejlklubber på denne konto, og som sejlklub har vi selvfølgelig også en interesse i at de arealer som vi har til rådighed ser godt ud, og vi har styr på det som er på arealet.

Ligner ikke et bådlig

Peter Axelsen, forklarer videre

- Nu ligner den båd du vist ikke et "bådlig" som vi kalder det, men faktisk noget der kan sælges. Omkring salg har vi pt. gang i en proces med ændring af vores vedtægter, så det bliver sværere at komme i den situation, samt at finde et system så vi kan varsle et salg. Men som både klub og bestyrelse kan i komme meget i klemme hvis i sælger noget som ikke er jeres. Så langt er vi dog nået.

Koster 10.000 kroner at destruere en båd

- Det skræmmende ved økonomien er, at det koster i nærheden af 10.000. kroner pr. båd afhængig af størrelse og blykøl, når de skal destrueres. Så har klubben nogle stykker er det dog en slags penge de øvrige medlemmer hænger på. Men god fornøjelse, håber i får det løst, skriver Peter Axelsen på facebook.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader