Gå til hoved-indhold
Store både
Det er her i den gamle havn at de cirka 80 fods både fik nye saunaer om bord. Foto: Troels Lykke

Thrane-brødrenes 80 fods både får sauna ombord i Ærøskøbing

Tvillingerne Lars og Per Thranes luksusyachter, Poseidon og Arizona, ligger lige nu til kajs i Ærøskøbing. En ærøsk tømrermester, Bjarne Holm, skal nemlig installere sauna ombord på begge yachter.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Lars og Per Thrane er tvillinger og mangemillionærere. I 1981 stiftede de tech-virksomheden Thrane & Thrane A/S, som producerer satellitkommunikation til blandt andet skibsfart.

I 2012 blev firmaet solgt til britiske Cobham for omkring 2,5 milliarder kroner, skriver fyens.dk.

Sauna ombord

Nogle af pengene fra salget brugte Lars Thrane på luksusyachten Poseidon, som nu ligger til kajs i Ærøskøbing Havn, sammen med brorens luksusyacht Arizona.

Ombord på begge yachter skal der nemlig installeres saunaer, og det er den ærøske tømrermester Bjarne Holm, der skal stå for det arbejde.

Det er Knud E. Hansens tegnestue, der har designet både Poseidon og Arizona, som blev bygget på et hollandsk værft. Skibene stod klar i efteråret 2018 og er cirka 80 fod.

Det store luksusyachter har hjemhavn i Skovshoved, nord for København.

Kilde: Fyns Amts Avis (se fotos af bådene)

Motor
content-loader
content-loader
content-loader