Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
De danske motorsejlere udfordres i Kattegat til august. Foto: Samsø Rundt

Motorsejlere kan kapsejle rundt om Samsø i ny sejlads

Motor- og sejlbådsejere samles i Juelsmindes nye distancesejlads. En hemmelig omsejlingstid skal finde vinderen blandt motorbådene, der skal sejle store dele af ruten i mørke.

Af Sara Sulkjær |

Hvide sejl og en tæt pakket startlinje. Et typisk billede fra en af landets mange kapsejladser, hvor de deltagende sejlbåde bravt kæmper om at komme først over linjen. 

I den nye distancesejlads Samsø Rundt bliver scenariet dog et andet. Her vil også de motorglade sejlere – ganske lovligt – snige sig ind i startområdet.

Arrangørerne laver udregning

Sejladsen, der første gang skydes i gang den 16.-18. august, har netop sat bredden blandt de danskere sejlere i fokus. Alle skal have mulighed for at deltage i en kapsejlads - også motorsejlerne:

- Alt, der kan sejle, skal med. Vi vil skabe en sejlads for både tur- og kapsejlere, forklarer Allan Jensen fra Juelsminde Sejlklub, der står bag den nye sejlads.

Mens det for besætninger på de deltagende sejlbåde traditionen tro gælder om at sejle rundt om Samsø på den kortest mulige tid, er konceptet for motorbådene ganske anderledes. 

Her skal deltagerne oplyse deres marchhastighed, mens arrangørerne har lavet en hemmelig udregning af den planlagte rute på tre decimaler. 

Med disse oplysninger er det muligt at nå frem til en beregnet omsejlingstid for hver enkelt motorbåd:

- Deltagerne ved ikke, hvor hurtig deres tid bør være, fordi den nøjagtige distance er hemmelig. Vinderen bliver derfor den, der går i mål tættest muligt på den beregnede tid, forklarer Allan Jensen.

Sikkerhed i højsædet

Da startskuddet først går kl. 18.30, vil motorbådsejerne, side om side med de øvrige sejlere, tilbagelægge store dele af de lidt over 70 sømil rundt om Samsø i mørke.

Med både SAR-mandskab og Marinehjemmeværnet på sidelinjen kan nye natsejlere dog roligt lade sig udfordre i trygge rammer, understreger arrangørerne, der ligeledes stiller krav om brug af livline efter solnedgang.

Læs mere og tilmelding dig Samsø Rundt her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader