Gå til hoved-indhold
Havne
Stemning på Samsø 2018. Foto: Troels Lykke

Lystsejlere har mere end fordoblet deres forbrug i de danske havne

De sejlende turister bruger tre gange så mange penge i de danske havne som for bare 10 år siden. Det skaber et kæmpe vækstpotentiale for havnene og området omkring.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Sejlere bruger flere penge i de danske lystbådehavne end tidligere. Det skriver planet-tech.dk.

Når sejlere lægger til i de danske havne, bruger de også flere penge der end tidligere. Siden 2006 har sejlende turister mere end fordoblet deres forbrug i de danske lystbådehavne og lokalområder omkring.

Kæmpe vækstpotentiale

I 2017 viste det sig, at sejlerne brugte flere penge pr. døgn end campisterne og vandrerne.

- Den væsentlige stigning i døgnforbruget gavner især det lokale serviceerhverv, seværdigheder og de forretninger, der ligger på og omkring havnen. Der er derfor al mulig grund til at investere i havnene og i havneområdet, hvor der ligger et kæmpe vækstpotentiale, udtaler Jesper Højenvang, direktør i Foreningen af Lystbådehavne i Danmark.

I 2006 brugte sejlerne i gennemsnit 265 kroner per døgn, mens det tal i 2017 var steget til 800 kroner.

Et åndehul

Jesper Højenvang fortæller, at der er kommet flere sejlere på vandet, og at den økonomiske stigning gør både havnen og byen attraktiv som byens åndehul.

Danmark er et populært sejlermål med de mange havne og servicemuligheder:

- Flere havne er begyndt at fokusere på særligt aktiviteter. Nogle fokuserer på børnefamilier, andre på de naturskønne og rolige omgivelser. Det giver variation og sikrer samtidig, at det er noget for alle, afslutter Jesper Højenvang.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader