RS Sailing stillede med evolutionerende én-mandsjolle ved OL-test i Valencia
Testdagene for hvilken én-mandsjolle, der skal sejles af henholdsvis mænd og kvinder ved OL 2024, er netop afsluttet i Valencia. RS Sailing stillede med en RS Aero, som opfylder kravet om, at de skal være universelle og billige.
World Sailings evalueringsevent for at finde den næste én-persons jolle for både mænd og kvinder sluttede igår, fredag, i Valencia.
Evalueringsteamet bad både producenter og deltagende klasser om ikke at udgive informationer under forsøgssejladserne for at undgå bestemte holdningers påvirkning på panelet, der står for afgørelsen.
Evolution fremfor revolution
RS Aero-teamet overholdt denne anmodning og stillede med standardbåde, som var et krav.
- Det kan desværre ikke siges om de andre producenter, som fokuserede mere på fart, skriver RS Sailing i en pressemeddelse.
- Det er absolut ikke for at forsøge at forudsige udfaldet af beslutningen, som helt sikkert vil blive frigivet efter den rette beslutning er taget, skriver de.
RS Sailing tror, at RS Aero er en ny båd, og beskriver den som evolutionerende og ikke revolutionerende, for det er hvad universalitet kræver.
- Så måske mest væsentligt vil vi gerne tro, vi tilbød en klasse og producent, der arbejder sammen og dedikeret til at være gode partnere for sejlere og World Sailing fremadrettet, afslutter de i pressemeddelelsen.
Se RS Aero sejle i videoen: