Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tidligere verdensmester i H-båd, sejlmager Henrik Edmann fra Malmø, vandt NM og SM på hjemmebane.
Kapsejlads
De danske NM-bronzevindere: Fra venstre ses: Gasterne Jesper Friis Morten, Henrik Toft og rorsmand Morten Scheel Nielsen. Privatfoto

NM-bronze i H-båd til københavnerne Scheel Nielsen, Friis og Toft

Ved NM i Gränna blev det til dansk bronze for Team Forstas fra Øresunds Sejlklub Frem med skipper Morten Scheel Nielsen, Jesper Friis og Henrik Toft. To danske hold havde taget turen til Sverige, hvor også 13 svenske både deltog.

Af Troels lykke |

Nordisk mesterskab for H-både er netop sejlet i svenske Gränna i Vättern, hvor danske Team Forstas fra Øresunds Sejlklub Frem med skipper Morten Scheel Nielsen, Jesper Friis og formand for de danske H-båds sejlere Henrik Toft opnåede bronze i et lidt reduceret felt på 15 H-både.

Stævnet blev sejlet som en del af det svenske H-båd mesterskab og med deltagere som Henrik Edman og Michael Colberg, så var vores højeste ambition at opnå en bronzeplads, fortalte Henrik Toft efter stævnet.

Suveränä erfarna skeppare

Både Edman og Collberg har sejlet H-båd og andre klassebåde i en menneskealder, og begge besætninger har en alen lang mesterskabsrække i rygsækken. Derfor forventedes det også at  slaget skulle også slås mellem de to.

Familien Edman trak det længste strå og vandt Nordisk og Svensk Mesterkab 2019 i H-båd.

Peder Edman skriver på facebook.

- Med Michael Collberg på banen må man gøre sit bedste og det lykkedes os for 6 gang i træk at snuppe guldmedaljen, - denne gang kun med 2 point ned til Michael Collberg. (der tog VM-sølv i år i klassen, red.)

For meget vind om søndagen

Stævnet blev sejlet i meget frisk vind og man nåede at afvikle 5 sejladser lørdag, hvorefter man desværre om søndagen måtte aflyse alle sejladser på grund af voldsomt vejr.

Den danske besætning fra Struer Sejlklub med Mike Rasmussen, Bente Amnitzbo, Michael Wonterghem og Fabiola Wonterghem sejlede en flot 6. plads hjem i det svenske stævne.

Næste H-båds arrangement er årets sidste H-båd Liga stævne, som sejles næste weekend i Brejning ved Vejle fjord.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader