Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Danskerne er fuld igang med at ro over Atlanterhavet. PR-foto
Kort Nyt
Team Row for Veterans, der består af Lasse Wulff Hansen, Michael Lynge, Mikkel Schmidt og Anders Nørregaard. PR-foto

Krigsveteraner og erhvervsfolk ror over Atlanterhavet til Caribien

Team Row for Veterans, der består af Lasse Wulff Hansen, Michael Lynge, Mikkel Schmidt og Anders Nørregaard, satte torsdag formiddag dansk tid årene i vandet på La Gomera med kurs over Atlanterhavet mod Antigua, som ligger 5.000 kilometer vestpå.

Af Troels lykke |

Team Row for Veterans deltager i den sjette udgave af Talisker Whisky Atlantic Challenge, og hvis turen går efter planen, er de fremme om godt en måned.

På La Gomera starter selv de klareste morgener med dis i horisonten - torsdag morgen var ingen undtagelse. Og det er på sin vis et fint billede på, hvad der venter de 35 hold, der fra formiddagen blev klappet ud ad havnen af familie og venner med cirka et kvarters mellemrum.

For ingen aner for alvor, hvad de er lavet af, før de sidder i en suppedas af 10 meter høje bølger, og hænderne fyldte af blodvabler.

Deltagerne tager i gennemsnit fem millioner åretag og taber cirka 12 kilo, inden de rammer de Små Antiller i Caribien om godt en måned fra nu.

På det tidspunkt har de formentlig været hele det menneskelige følelsesregister igennem fra galoperende angst og vrede til ydmyg, euforisk lykke over at leve.

Men torsdag formiddag var det primært spænding og glæde, der var malet i ansigtet på mandskaberne, mens de stævnede fra havnen på La Gomera.

En båd med kontraster

Danske Row for Veterans blev dannet på målstregen for sidste års Talisker Whisky Atlantic Challenge i Caribien.

Da Lasse Wulff Hansen kom i mål, var det til opmuntrende råb fra venner og familie. Vennerne, Anders Nørregaard og Michael Lynge, var fløjet over for at tage imod Lasse.

Og overvældet af oplevelsen meldte de sig med det samme til næste års konkurrence. Mikkel Schmidt blev hurtigt bådens fjerde og sidste mand. Row for Veterans er et team, hvor to verdener mødes.

Den ene halvdel er krigsveteraner, mens den anden er veteraner fra det danske erhvervsliv. Lasse Wulff Hansen er dog den eneste i båden, der har erfaring med langdistanceroning på åbent hav. For ham står det klart, hvad konkurrencen giver deltagerne, og hvorfor den er motiverende for de fire danskere.

Lasse Hansen ror for anden gang

”Det er anden gang, jeg deltager i Talisker Whisky Atlantic Challenge. Jeg deltog jo sidste år, hvor vi roede to mand, og jeg elskede udfordringen. Og så betyder det faktisk meget for os at repræsentere Danmark i Talisker Whisky Atlantic Challenge, blandt andet fordi vi er en stolt søfartsnation med mange maritime traditioner. Men man skal nok have et eller andet element af vildskab i sig for at kaste sig ud i det her projekt. Ellers tror jeg slet ikke, man er i stand til at gennemføre det”, fortæller Lasse Hansen.

Sådan opstod ideen

”Ideen opstod i al sin enkelthed, da Anders og Michael kom til Antigua for at tage imod Mads og mig. Her blev de så bidt af at prøve det selv, at de spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at komme med på endnu en tur. Jeg sagde selvfølgelig ja," siger Lasse Hansen.

Roede lidt længere distancer skulle der til før turen. 

”Træningen bestod af at ro nogle lidt længere distancer i båden eller i et roergometer og derudover af at styrketræne en hel del. Roningen undervejs på turen har ikke særligt meget med den roning at gøre, som de fleste kender. Tempoet i åretagene er forholdsvist lavt, og belastningen er enorm. Vores båd med besætning vejer et godt stykke over 1.000 kg. Så der skulle fokuseres en hel del på at styrke ryg og skuldre.”

Følg danskerne her

Fokus på miljøet

Talisker er det ældste destilleri på Isle of Skye i Skotland og er på alle måder et produkt af den barske, ufremkommelige kystlinje, der danner rammen om øen. Og netop fordi det er en whisky, som er Made By The Sea, har Talisker et ønske og en vision om at beskytte vores oceaner, der er det vigtigste økosystem på planeten.

I ugen op til starten på Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019 segmenterede Talisker sit engagement i verdenshavene ved at introducere Parley Ocean School for alle roere.

Parley Ocean School er kort fortalt designet til at uddanne, inspirere og styrke den næste generation på havet. Taliskers egen arv og historie lægger sig også direkte op ad de elementer, Talisker Whisky Atlantic Challenge indeholder.

”Vi er for sjette år i træk stolte over at kunne kalde os Talisker-sponsor for Atlantic Challenge, der er en af verdens mest udfordrende og spændende eventyr. Vores grundlæggere, MacAskill-brødrene, roede selv fra øen Eigg til øen Skye, hvor de grundlagde Talisker-destilleriet. Det er næsten 200 år siden, men som brand deler vi stadig den samme lidenskab og eventyrånd, som brødrene udviste dengang, og som alle deltagerne i Talisker Whisky Atlantic Challenge er i besiddelse af. Det har været utroligt at høre alle roernes historier og bevæggrunde for at deltage i dette års konkurrence og se dem bruge tid sammen med alle de andre eventyrere, der har besøgt os i vores Talisker Wilderness Bar i løbet af ugen op til starten. Vi ønsker alle roere held og lykke på deres utrolige rejse”, fortæller Natalia Montigny, der er Head of Global Marketing for Talisker.

Følg med den næste måned på @rowforveterans.dk og på app´en YB Races.

Information om Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019

Afstand: 5.000 kilometer fra kysten af ​​La Gomera, De Kanariske Øer, over Atlanterhavet til havnen i Antigua.

Antal hold: 35 bestående af 103 roere.

Kalorier forbrændt: 8.000 om dagen. Roerne taber 20 % af deres kropsvægt i løbet af turen over Atlanterhavet.

Talisker Whisky Atlantic Challenge er inspireret af MacAskill-brødrene, der roede fra Eigg til Skye i Skotland for næsten 200 år siden. Her etablerede de Talisker Destilleriet. Ligesom grundlæggernes lange rotur repræsenterer Talisker Whisky Atlantic Challenge eventyr, styrke, karakter og viser, hvad det betyder at være i besiddelse af den vilde ånd og det vovemod, som er hele grundkernen i Taliskers værdier.

 

 

 

Om Diageo

Diageo er verdens førende virksomhed inden for premium drikkevarer med et enestående udvalg af alkoholbrands på tværs af spiritus-, øl- og vinkategorier. Disse mærker omfatter Talisker, Johnnie Walker, JεB, Buchanan’s, Windsor whisky, Smirnoff, Cîroc og Ketel One vodka, Captain Morgan, Baileys, Tanqueray og Guinness.

Diageo er en global virksomhed, hvis produkter sælges i mere end 180 lande verden over. Selskabet er noteret på børserne i både New York og London. For mere information om Diageo, dets ansatte, brands og resultater, besøg www.diageo.com. Her vil du også finde information om Diageos omfattende indsats for at fremme et ansvarsfuldt alkoholforbrug.

Om Talisker

Talisker er den eneste skotske single malt whisky, der bliver lavet langs kysten af Isle of Skye - en af de mest afsidesliggende, barske og smukke naturscenerier i Skotland. Kun få whiskyer formår at fortælle historien om dens oprindelse bedre end Talisker.

Dens næse og smag leder øjeblikkeligt tankerne hen på den rå kystlinje, som en varm velkomst fra det barske hav. Isle of Skye er kendt for dens rige og varierede landskab. Fra de fredfyldte sandstrande til Cuillin Mountains mørke, takkede tinder.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader