Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Mads Emil Stephensen Lübeck og Nikolaj Buhl. Foto: Per Heegaard Fotografi/Hellerup Sejlklub
Kapsejlads

Lübeck og Buhl snuppede 49er-DM foran Warrer og Precht før OL-udtagelse

Det bliver stor spænding om hvem der tager OL-billetten i Japan næste år, Warrer/Precht eller Lübeck/Buhl. Udtagelserne bliver ved VM i New Zealand til december og VM i Australien til februar. Ved skiff-DM i Hellerup vandt 49erFXerne Baad og Thusgaard.

Af Troels lykke |

Hellerup Sejlklub havde i forgangne weekend Open Danish Skiff Championship for 49er, 49erFX, 29er og 18FT Skiff. 

Hos 49erne var det Mads Emil Lübeck og Nikolaj Buhl, der vandt DM for 3. gang efter ti tætte sejladser.

Efter lørdagen førte den tidligere OL-guldvinder Jonas Warrer og den unge gast Jacob Precht, men om søndagen satte Lübeck og Buhl fire førstepladser ind og vandt 49er-DM, dog kun med to færre point, viser resultatlisten

- Vi sejlede latterligt godt om søndagen. Jeg føler vi er i et godt flow og viser storform. For os er sejren vigtig, da OL-udtagelsen starter med de to næste stævner og derfor var det vigtigt at besejre Warrer og Precht, siger den 25-årige Mads Emil Lübeck, der har sat sit lægestudie på standby.

Nikolaj Buhl smadrer ro-test på Oure lige nu

Duoen er som det øvrige landshold, lige nu på Oure for at sejle, men også for at blive testet. 

Her klarede den 26-årige Niklaj Buhl fra KDY sig ret godt i en rotest, hvor der i 5 interval-roninger skal kæmpes alt det man kan.

- Nicolaj smadrede rotesten, han rejste sig op lige efter testen og sagde om det var alt, faktisk i en test hvor man ellers kollapser lige efter. Han fik at vide at han havde form til næsten at være på rolandsholdet, siger Mads Emil Lübeck.

Lige nu arbejder 49er-sejlerlandsholdet for at få rutiner indarbejdet, noget som deres træner Peter Hansen sørger for.

49erne og 49erFXerne rejser til Auckland i New Zealand til  november, hvor der sejles VM til december og derefter sejles atter VM, tre måneder senere i Melbourne i Australien. 

De to VMer udgør OL-udtagelsen for de danske 49ere og 49erFX.

Baad og Thusgaard vandt hos kvinderne

Hos kvinderne vandt de tidligere VM-sølvindere Ida Marie Baad og Marie Thusgaard fra Aarhus i suveræn stil. Et felt der talte flere udenlandske hold.

Kæmpe talenter i 29er fra KDY

I 29eren var det især to KDYere Jens-Christian Dehn Toftehøj og Mads Fuglbjerg, der gjorde sig bemærket med en del førstepladser.

En duo, der let kan være fremtidens hold på 49er-landsholdet, mener den danske mester i 49er, Mads Emil Lübeck.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader