Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Båden havde problemer med motoren. Foto: Flemming R. Sieben/Hjemmeværnet

Træning blev alvor for Marinehjemmeværnet udfor Skovshoved

Marinehjemmeværnets Flotille 369 Holmen havde mandag​ aften planlagt træning med nye interesserede om bord på deres fartøj, MHV 907 HVIDSTEN. Pludselig blev det alvor, da en lystsejler havde problemer med sin motor.

Af Troels lykke |

Hele 16 gaster og to gæster var med om bord på aftenens sejlads under ledelse af marinefartøjsfører Michael Hansen, da planerne blev ændret fra træning til redning.

- Vi blev kaldt op af JRCC (Forsvarets ’Joint Rescue Coordination Centre red.) klokken 18.23. De bad os om at gå ud til en lystsejler, som ikke kunne få gang i sin motor, fortæller navigatør Finn Hansen til Hjemmeværnets hjemmeside

Lystsejleren lå 2,4 sømil øst for Skovshoved. HVIDSTEN lå mellem Skovshoved og Tuborg Havn, så de var relativt tæt på.

Lystsejler kunne ikke få gang i motor

-  Vi var lige midt i gummibådstræning, så der var en fire- fem mand i gummibåden, og de​ blev sendt af sted, siger Finn Hansen, og fortsætter;

- Ude ved sejlbåden prøvede man forgæves at få liv i motoren, men til sidst kom sejlbåden på slæb efter gummibåden ind til Skovshoved Havn. 

Lystsejleren lå sikkert i havn klokken 21.45, og en time efter var HVIDSTEN tilbage i sin basehavn ved Nyholm med en gummibådsbesætning, som havde fået masser af træning. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader