Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

Video: Timet og tilrettelagt mærkerunding med X4.3-spilersætning fra X-Yachts Gold Cup

109 både deltog ved X-Yachts' 40 års fødselsdag i weekenden, hvor Gold Cup blev afviklet. For en besætning var det 'næsten' ingen problemer at lave mærkerundinger og spilersætning i den friske vind. Se video med en X4.3's spilersætning her.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Forrige weekend afholdte X-Yachts i Haderslev deres Gold Cup i anledningen af deres 40 års fødselsdag. Et arrangement med 109 deltagende både og 900 sejlere til fest og farver på land.

På vandet bød lørdagen på en del vind med 1-1,5 meter høje bølger og frisk vind på 10-15 m/s. Derfor blev den traditionelle op/ned-bane erstattet af en distancesejlads udenfor Haderslev Fjord.

Beskadiget storsejl

Undervejs blev dele af sejladsen optaget med et Garmin 360-kamera, og videoen viser en mærkerunding med efterfølgende spilersæt, hvor alt var timet og tilrettelagt.

Lidt senere på dagen havde deltagerne en tilsvarende runding, men efter rundingen flækkede storsejlet i en ellers kontrolleret bomning.

Men op kom skæringsspileren i læ af det beskadiget storsejl, som blev bjerget. Dette gav et interessant skæreben med spiler i 14-17 m/s og i 2 meter høje bølger, hvor farten lå mellem 9 og 13 knob.

Skulle holde godt fast

- Jeg har desværre ikke optagelse af dette ride, men jeg kan da nævne, at Jan Hansen fik en 'fullbody' gang buksevand på hækken, mens Helle Jespersen klamrede sig til kahytstaget. Resten af besætningen holdt godt fast under én af de mange spilerkæntringer på vej ned ad banen, så ingen personer blev skadet eller efterladt, fortæller manden bag videoen, Henrik Jørgensen.

Teamet bestod af Jonas Funk Pedersen, Thor Malthe Andersen, Brian Bøjland Habekost, Simon Østergaard, Henrik Grønborg, Christian Grønborg, Jan Hansen, Helle Jespersen, Glenn Torngaard Retz og Henrik Jørgensen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader