Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Malö 49 bliver den første båd i en ny generationaf både fra værftet. Foto: Malö Yachts.
Kort Nyt

Malö Yachts fejrer 80 års fødselsdag med ny 16 meter båd

Svenske Malö Yachts fejrer fødselsdag ved at præsentere en ny Malö 49. Værftet var en familievirksomhed indtil 2008. Den 16 meter lange båd har selvvendende fok, garage agter og storskødet er flyttet op på targabøjlen.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Det svenske værft, Malö Yachts, fejrer deres 80 års fødselsdag ved at præsentere en helt ny båd, en Malö 49. Det skriver sail24.com.

En familievirksomhed indtil 2008

Værftets historie begyndte i 1939, da Johannes Olsson begyndte at bygge træbåde i Kungsviken i Sverige. Den første glasfiberbåd blev lavet præcis 30 år senere af Johannes' sønner, Bo og Orvar.

I 1984 overtog Bos sønner Lars og Bengt værftet, og i 2008 solgte de familievirksomheden til Bob Erixon.

Værftets fokus for denne sæson ligger på den nye Malö 49, og at præsentationen af den færdige båd skal falde så langt inde i 2019 som muligt.

Nem håndtering

Det bliver nemt for en lille besætning at håndtere den 16 meter lange båd, da løjgangen placeres på targabøjlen. Det bliver et sikkert cockpit, da løjgangen til fok placeres oppe foran masten.

Under dæk finder man to dobbeltkahytter agter til, og en rummelig masterkahyt i stævnen med eget badeværelse. I salonen er en U-formet sofa med langsgående bænk og navigationsplads.

I agterenden kan der åbnes til garagen, som er stor nok til at kunne rumme en gummibåd.

Malö 49's mål:

Totallængde: 16,00 meter

Vandlinje: 13,20 meter

Bredde: 4,47 meter

Dybdegang: 2,35 meter

Totalvægt: 17 ton

Vandtanke: 700 liter

Brændstoftanke: 450 liter

Motor: Yanmar 4JH80

Storsejl: 64 kvadratmeter

Selvvendefok: 45 kvadratmeter

Rullegenua: 65 kvadratmeter

Spiler: 137 kvadratmeter

Gennaker: 142 kvadratmeter

Kilde: sail24.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader