Gå til hoved-indhold
Udstyr

Udvidet Radar og AIS kursus hos Furuno i Hvidovre i november

FURUNOs Radar og AIS kurser henvender sig til lystsejlere med ringe eller intet kendskab til teknologierne og er også blevet populært for elever der er ved at tage yachtskipperbevis.

Af Troels lykke |

For nyligt er FURUNO begyndt at tilbyde et mere avanceret kursus ved navn ”Udvidet kursus i Radar og AIS”.

Her får deltagerne en udvidet og mere specialiseret indsigt i brugen af Radar og AIS og størstedelen af undervisningen foregår med øvelser i FURUNOs simulator.

Med holdstørrelser på højst 6 elever bliver der mulighed for at få et mere dybdegående kendskab til udstyret.

28. november i Hvidovre

Næste kursus er torsdag 28. november kl. 15.00-21.00 og vil som tidligere, foregå i FURUNOs afdeling for maritim uddannelse (FURUNO Maritime Training).

Morten Bruun Sørensen der er instruktør hos FURUNO Maritime Training udtaler:

”Normalt uddanner vi professionelle navigatører og har derfor instruktører med meget høj kompetence. Selve udstyret i simulatoren er udstyr man vil finde i store skibe, men alle de grundlæggende funktioner er fuldstændigt de samme som i lystbådsprodukter, og du vil med garanti gå herfra med fuld forståelse for anvendelse af dit eget udstyr. Vi har altid en god stemning på kurserne, og eleverne går tilfredse herfra med deres certifikat”.  

Hvad nu hvis jeg ikke bruger FURUNO udstyr?

På kurset får kursisterne en general forståelse af arbejdet med Radar og AIS, som uden problemer kan overføres til arbejdet med udstyr fra andre producenter.

Udgangspunktet i kurset er at eleverne ikke har kendskab til hverken radar eller AIS, men instruktørerne vil naturligvis hurtigt tilpasse niveauet til de enkelte kursister.

Forskellen på dette kursus og FURUNOs normale Radar og AIS kursus for lystsejlere

FURUNO afholder naturligvis stadig det grundlæggende Radar og AIS kursus for lyssejlere. Det bliver normalt afviklet i marts måned eller efter behov, hvis der er et større hold af f.eks., yachtskipperelever der ønsker deres eget kursus.

Dette kursus er noget kortere og holdene er typisk på 15-20 kursister, så det er her kun muligt at give en introduktion til udstyret.

Det udvidet kursus i Radar og AIS er 6 timer og med blot 2-6 kursister, som således kan opnå stor fortrolighed med både forståelse og anvendelse af udstyret. En tidligere kursist siger om kurset

”Et virkelig inspirerende kursus som kun kan anbefales for alle som opholder sig på vandet. Dette uanset om det er duelighedsbevis eller Y1 man er i gang med. Instruktøren forklarede teorien bag radar og AIS, som efterfølgende blev krydret med “hands on” sejlads i simulator. Det gav os en meget større teoretisk forståelse og praktisk anvendelse og brug. Kan kun anbefales og burde efter vores opfattelse gøres obligatorisk i alle fritidssejler uddannelser.”

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til FMT@furuno.dk eller ringe på +45 36774012.

Besøg også FURUNO Maritimes Trainings hjemmeside, hvor du kan læse mere om kurset: www.furunotraining.com/news-a

Kurset finder sted: Hammerholmen 44-48, 2650 Hvidovre.
Torsdag d. 28. november 2019 kl. 15.00 – 21.00.
Deltagelse koster 1495 kr. pr. person inkl. moms, mad, drikke og forfriskninger.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader