Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

Sønderborg er klar til EM i 505 - specialklub kan hjælpe med joller

Mangler du en 505-jolle, hvis du vil sejle EM i Sønderborg til august, kan 505-klubben hjælpe med en jolle, fortæller europamester i klassen, Jacob Bojsen-Møller. Op mod 100 både ventes på startlinjen.

Af Troels lykke |

Sønderborg Yacht Club har gennem årene trukket masser af sejlere til Sønderborg, når klubben har stået for mesterskaber som ungdoms-DM med 275 deltagere i 2018, VM for Contenderjoller med 110 deltagere i 2017 og VM for Europajoller i 2013 med 178 deltagere.

De seneste ti år har klubben samlet afholdt mere end 34 stævner, hvoraf størstedelen har været internationale mesterskaber.

Bud efter Sønderborg

I år skal klubben stå for EM for 505-joller, hvor der kommer 200 sejlere for at deltage i stævnet for to-mandsjoller.

- Det er et udtryk for, at vi bliver spurgt, om vi vil holde store stævner, fordi vi de sidste 10-15 år har stået for flere VM, EM og DM. Da vi har stået for et NM for 505-joller, spurgte de, om vi var interesseret i at holde EM. Det er en spændende bådklasse for voksne, hvor mange er etablerede i sejlsportsverdenen og har vundet mesterskaber og deltaget i OL, siger Finn Hallberg til JyskeVestkysten.

Finn Hallberg er stævneansvarlig og næstformand ved Sønderborg Yacht Club.

Støtte fra kommunen

Stævnet foregår den 6.-10. august i år, og klubben skal nu planlægge stævnet i detaljer.

Stævnet har et budget på cirka 600.000 kroner. Udvalget for kultur, idræt, handel og turisme har valgt at støtte stævnet med 125.000 kroner.

Det samme beløb støtter Sport Event Denmark med. Dertil kommer deltagergebyrer og sponsorstøtte.

Vil du låne en jolle, skal du kontakte den danske 505-klub.

Kilde: jv.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader