Gå til hoved-indhold
Havne
Gummibådene kan nemt hejses op under halvtaget og dermed undgås begroning af bådene. Foto: Troels Lykke.
Havne
Der er lås på indgangen til RIB-huset. Foto: Troels Lykke.
Havne
Foto: Troels Lykke.
Havne
Foto: Torben Houborg.
Havne
Foto: Torben Houborg.
Havne
Foto: Torben Houborg.

I Aarhus Sejlklub forhindrer RIB-hus tyveri og gummibåde sænkes hurtigt i vandet

På Aarhus Havn har de et RIB-hus, hvor gummibåde og bøjer opbevares, når de ikke er i brug af sejlere. De har bygget et RIB-hus, hvor gummibådene kan hejses op fra vandet og opbevares under et halvtag, i læ for vind og vejr samt tyveri og hærværk.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Minbaad.dk har talt med Torben Houborg, som har været med i projektet.

- Der er tre formål med bådehusene på havnen. Det ene var at gøre det nemere at få gummibåde i og op af vandet. Førhen kunne forældre nemt bruge en time inden træning og efter træning på at få gummibådene i vandet, fortæller han og fortsætter:

- Så det var et enormt tidskrævende arbejde, derfor ville vi gøre det nemmere at få gummibåde klar til træning, fortæller Torben Houborg til Minbaad.dk.

Ingen tyveri eller hærværk

- Det andet formål var at beskytte gummibådene mod vind og vejr, så de skal vedligeholdes mindst muligt. Tidligere stod de bare på pladsen og fik sol, hvilket slider på gummibådene. Så vi har fået dem ind under et halvtag. Samtidig sparer vi bundmalingen, da de hejses op fra vandet, fortæller han.

- Det tredje og sidste formål var at beskytte dem mod tyveri og hærværk. Området på havnen er blevet et byområde, og folk skar dem op med knive eller puttede ting i tændknappen for at få dem startet. Men efter vi har buret dem inde, har der ikke været tyveri eller hærværk af nogen betydning i lang tid, fortæller han.

Stærk konstruktion

Desuden bliver bøjerne, som bruges til træning, også opbevaret i RIB-huset, så det er nemmere for trænerne at få slæbt bøjerne ned i gummibådene.

Det har kostet lidt over 700.000 kroner at få projektet bygget, som blev udviklet undervejs:

- Det viste sig, at det at lave et betonfundament på 45 tons var overraskende dyrt. Men vi fortsatte, fordi idéen var god, fortæller Torben Houborg.

Konstruktionen er meget stærk, da kravet fra bygningsmyndighederne gjorde, at fundament og tagkonstruktion skulle kunne bære en belastning på over 30 tons.

Området blev stillet til rådighed af Aarhus Kommune, og der er plads til 10-12 både i det 25 meter lange bådhus.

Huset er bygget af medlemmer af Aarhus Sejlklub, i tæt samarbejde med entreprenørfirmaet CG Jensen og smedefirmaet Søstrøm Metalindustri.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader