Sejler har en løsning hvor Margretheholm havn overlever
Sejler Anders Heine Hansen har slået nogle streger på et kort og har løsninger om hvordan havnen i Lynetten kan bestå, i stedet for at den skal nedlægges i 2021 og 2022, fordi der skal laves en vej til lastbiler, der skal fylde Lynetteholmen op med jord.
Etableringen af den 2.8 km2 store Lynetteholm, øst for København, chokerer endnu engang sejlermiljøet, skriver Anders Heine Hansen i sin blog, hvor to alternative forslag foldes ud.
I By & Havns oplæg til etablering af holmen fastslåes det, at der skal etableres nye køreveje til Refshaleøen for at betjene de 1 mio. lastbiler der skal køre jord til området.
Begge forslag truer den 40 år gamle selvbygger marina Lynettehavnen eller Magretheholm havn som den også hedder.
Men Heine Hansen har nyt forslag, se foto i toppen af artikel.
Lille ombygning af Refshalevej er måske nok i første omgang
Når man ser på området fra oven, burde det være muligt at ombygge Refshalevej i en linjeføring der helt fritager Magretheholm, men det kan være at der er fredede objekter som umuliggør denne løsning. Vejen har mange udfordringer i dag:
A-D: Strækningen har kun kørevej, og der er gående og cyklende på den smalle kørebane. Syd for A ses derudover vejens bue omkring voldgraven
B: er vejbredden begrænset af gammel muværk – måske fredet?
C: S-sving med ringe oversigtsforhold
D. Rundkørsel med meget let trafik til og fra aktiviteter i nordvestlig område.
E: Nybyggede etageejendomme
Hvad hvis By & Havns vestlige linieføring vedtages?
Hvis en ombygning af Refshalevej ikke er ønskelig eller muligt bør Lynettehavnens interessenter arbejde for den vestlige vejføring. Den skærer “kun” havnen over i to.
Jeg kender ikke fordelingen af motorbåde og sejlbåde i Lynetten, men hvis kørevejen kan etableres i 2-3 meters højde med mulighed for gennemsejling, vil inderbassinnet stadig kunne benyttes af motorbåde og mindre joller.
Uddybning af østligt bassin
Etableringen af en ydermarina kræver en uddybning af bassinnet som p.t. er angivet med dybder under 1 meter.
Der er selvfølgelig lidt gravearbejde, men hvor belejligt er det så ikke, at det kan dumpes blot 500 meter væk i den nye Lynetteholm.
Der vil formentlig blive behov for en udvidelse af molen længst mød øst, for ved kraftig NØ-lig vind står der ret store bølger ind i bassinet.
Etableringen af nyt havnebassin betyder også at havneaktiviteterne samles bedre omkring klubhuset, mastekran, masteskur, bådudstyrsbutik m.v. som befinder sig i området med det orange og grønne ikon på billedet.
Læs om forslag fra Anders Heine Hansen.