Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Designer Stefan Qviberg nåede ikke at få hyldest for Arcona 435

I november døde den dybt respekterede Arcona-designer Stefan Qviberg i en alder af 69 år. Han nåede derfor ikke at opleve, at Arcona 435 fik prisen European Yacht of the Year 2019. Vi taler her med mr. Arcona, Torgny Jansson, der forklarer, hvad man nu gør med båddesignet fremover.

Af Troels Lykke, boot |

Stefan Qviberg, der selv var aktiv i sin egen Arcona 400 i Västervik, har designet både siden 80'erne, i tæt samarbejde med Torgny Jansson, som også var med på designsiden, og stadig vil være det med nye designere.

- Stefan levede for sejlads og yachtkonstruktion. Han var til alle yachtdesign-møder i verden og levede for design. Jeg ville aldrig kunne få ham til at tegne en båd, der ikke var velsejlende. Ror, køl og sejlplan skulle være optimalt for sejladsen. Og det var utroligt vigtigt, at båden ikke blev for tung, fordi båden da ville miste sine egenskaber som cruiser/racer, forklarer Torgny Jansson, der startede Arcona Yachts.

Smukke både er ofte de hurtigste

Stefan Qviberg var uddannet skibsingeniør og blev 69 år. 

- Målsætningen med Arcona 435 var, at den skulle være velafbalanceret, men også bekvem at sejle, stiv hvor du ikke skal rebe storsejlet. Og den skulle også sejle i let vind. Og en båd skal være smuk. Stefan mente, at de smukkeste både ofte er de hurtigste, forklarer Torgny Jansson til minbaad.dk.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader