Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Anne-Marie Rindom har flere gange kunnet løfte armene i vejret i 2019-sæsonen. Foto: Peter Brøgger

Rindom kan blive Sailor of the Year - sådan stemmer du

Tirsdag hyldes årets bedste sejlere på Bermuda. Skal den danske Laser Radial-sejler Anne-Marie Rindom på podiet som årets kvindelige vinder, må en række stemmer i hus. Få link til afstemningen her.

Af Sara Sulkjær |

En åbningssejr i Princesa Sofia Cup på Mallorca, en World Cup-sejr og ikke mindst to flotte titler som europa- og verdensmester. 

Det er status for danske Anne-Marie Rindom, der har haft en imponerende 2019-sæson i Laser Radial-klassen.

Skal slå surfer og para-sejler

En sæson, der nu har sendt den dygtige sejler på endnu en mulig sejrskurs - denne gang er stævnen rettet mod titlen som årets bedste kvindelige sejler, den såkaldte Rolex Sailor of the Year 2019 Female.

Med på startlinjen har også den spanske para-sejler Violeta del Reino sneget sig ind, ligesom surfer Delphine Cousin Questel er med i kapløbet om den eftertragtede pris, der uddeles af den internationale sejlunion, World Sailing. 

Hvem der kan krydse mållinjen med hænderne i vejret afgøres tirsdag den 29. oktober på Bermuda, hvor en jury og offentlighedens stemmer hver tæller 50 procent.

Ligger godt i svinget

Med computer eller smartphone i hånden kan hele Sejlerdanmark derfor puste Rindom i den rigtige retning, inden afgørelsen falder om én uge.

- Jeg synes selv, at jeg ligger ret godt i svinget for at skulle tage den her pris, men jeg er sindssygt glad for bare at være nomineret, forklarer Anne-Marie Rindom til TV 2 SPORT.

Du kan sikre danskeren endnu en sæsonsejr ved at stemme i konkurrencen her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader