Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Spækhugger knækkede mast ved Nordfyn, her ses den ud for Korshavn søndag morgen, hvor minbaad.dk mødte den uheldige sejler. Foto: Troels Lykke

Mere end 240 både gennemførte Silverrudder 2019

306 både nåede frem til Svendborg og startede fredag. 240 har foreløbig gennemført. Omkring 45 både er gået ud undervejs. Læs kort interview med første mand i mål, Jan Andersen, og en X4.3 sejler Henrik Jørgensen.

Af Troels lykke |

Langt de fleste sejlere gennemførte alene-sejladsen rundt om Fyn. Sidste frist ved målstregen i Svendborgsund var søndag kl. 12.00.

Silverrudders ukronede konge, Jan Andersen fra Ballen sagde til Søsiden før sejladsen, at han havde et mål: At komme rundt om Fyn på under 15 timer.

Jan Andersens kulfiber-trimaran Black Marlin rundede i år Fyn på 15 timer og så lige 47 sekunder.

- Pyt med de sekunder. Vigtigst er det, at det er godt 12 minutter hurtigere end Henrik Bøje Hansens gældende Silverrudder-rekord fra 2018, forklarer Jan Andersen til Søsiden, Fyns Amts Avis

Hvad der også styrker den sydfynske bådebygger som alletiders mest vindende Silverrudder-sejler er, at han nu fem ud af syv gange har været hurtigst rundt om sin ø.

Rodede i mørke ved Æbelø

- Det var rigtig fedt i år. En fin-fin sejlads. Godt vejr, nok mere vind end ventet, fortæller Jan Andersen - i færd med at rydde op i sin båd:

- Ja, den ligner noget, der er løgn, siger rekordindehaveren, der var retur i Svendborg kl. knap et minut over 05 lørdag.

Jan Anderens eneste uheld undervejs var med en velcro-strop i storsejlet. Stroppen sprang:

- Det lå jeg og rodede med i mørke i et kvarters tid oppe ved Æbelø. Men den slags skal man jo også kunne klare, siger en træt og glad Jan Andersen.

Hård tur for X 4.3 sejler fra Rungsted

Henrik Jørgensen var 22 timer og 53 minutter om at sejle rundt om Fyn, med start og slut i Christiansminde. Om turen forklarer han til minbaad.dk:

- Det var en hård tur uden mulighed for at hvil, jeg blev især træt efter en afsluttende slutspurt på 8 timer vekslen imellem halvind først med code0 så med spiler , og herefter 10 bomninger. Men kanon vejr omen der var en del kryds. Og Silverrudder er den organisation, som jeg har set der har bedst styr på sikkerheden med en lang række initiativer. Silverrudders sikkerhedstjek f.eks. raketter der udløb i 1979 , fortæller Henrik Jørgensen, der tog en flot en 4. plads i XL-klassen, der blev vundet af den meget vindende Landmark 43 med Martin Meridin fra Kalundborg Sejlklub.

Fantastisk vellykket

Sejladsleder Lars Bræstrup fra Svendborg Amatør Sejlklub kalder årets Silverrudder for fantastisk vellykket.

- Det gælder både sikkerhed, vejr og hele den stemning og respons, vi har oplevet fra deltagerne, siger Lars Bræstrup, der er ansvarlig for "alt det på vandet".

En overraskelse med CB66

En af de mere bemærkelsesværdige præstationer i årets Silverudder ser Lars Bræstrup i den mindste klasse, Mini Keelboat.

Her vandt en standardbygget CB 66 Racer foran de mange specialkonstruerede racermaskiner. Den flade og kun godt seks og en halv meter lange CB66 Racer med navnet CaBoom blev sejlet af bådebygger Klaus Rønn Madsen fra Bork i Ringkøbing Fjord, skriver Søsiden, Fyns Amts Avis.

Se resultater

Her er video fra præmieoverrækkelsen i dag

Se mere på facebook

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader