Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Dehler 30 er stærkt inspireret af de franske Atlanterhavsbåde, der er brede og surfer som en drøm. Du kan blade i billederne, hvor du også kan se indretningen. Illustrationer: Dehler
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Dehler 30: Tysk firma går nye veje med entype- og familebåd

Dehler 30 one design kan forvandles fra turbåd til kapsejler med enkle manøvrer. Båden er med et futuristisk look. Den forventes at sejle hurtigt. Køl stikker 2,20 meter, den er med ballasttank, dobbeltror, kulfibermast og vejer 2,8 ton. Bestiller man én før 30. juni, er der rabat, lover Dehler.

Af Troels Lykke |

Dehler må betegnes som én af pionererne indenfor performance-cruisere. Noget, de er kendt for i hele verden.

Også deres seneste skud på stammen, Dehler 30, der er til både tur- og kapsejlads, lever op til dets rygte.

Vil vinde kapsejladser

Projektleder Karl Dehler forklarer:

– Vi vil skabe en hurtig båd, som kan vinde kapsejladser, uden at man må gå for meget på kompromis med komforten om bord. Selvom det ydre har præg af et futuristisk og sportsligt design, har vi besluttet at skifte målsætningen om at bygge en cruiser-racer til racer-cruiser, siger Dehler, der går på pension efter dette projekt hos Hanse Yachts i Nordøsttyskland.

Båden er optimeret til doublehand-sejlads eller en lille besætning. Den bliver med ballasttank på 200 liter for at maksimere vægtfordeling og stabilitet.

Skroget er vakuuminjeceret og i komposit for at give en ekstra god strukturel styrke. Bovsprydet kan fjernes hurtigt. Masten er i lamineret kulfiber for at give et så lavt tyngdepunkt som muligt. 

900 kilo blybulb - stikker 2,20 meter

Dobbeltror er standard. Kølen vejer 900 kilo og har en blybulb. Kølen er dyb og stikker 2,20 meter

Hanse Yachts, der bygger Dehler-bådene, ønsker, at så mange som muligt vil købe én, derfor er prisen sat til 99.900 euro uden moms, hvis man bestiller inden 30. juni i år, derefter stiger prisen til 108.900 euro uden moms.

I Danmark forhandles Dehler af Reese Marin i Aabenraa.

Se båden under bygning her i kort video.

Dehler 30 One Design

Længde: 10,30 m

Vandlinje: 8,97 m

Bredde: 3,25 m

Dybgang: 2,20 m

Vægt: 2.800 kg

Storsejl: 34,5 m²

Genua (105%): 28,5 m²

Design: judel/ vrolijk & co

Info: www.dehler.com

Forhandler: www.reesemarin.dk, Aabenraa

Motor
content-loader
content-loader
content-loader