Gå til hoved-indhold
Motorer
Det norske miljødirektorat har beregnet, at flåden af norske benzin- og dieseldrevne fritidsbåde er værre for klimaregnskabet end landets samlede flåde af fiskeribåde. Her ses en sejler i Svendborg i denne uge. Foto: Troels Lykke

Bådskam: Feriesejlads i motorbåd er mere CO2-tung end mindre flyvetur

»Det er på tide at føle bådskam. At transportere sig med motorkraft på vandet er at benytte sig af et teknologisk miljøsvin,« konstaterede norsk redaktør efter undersøgelse. Ifølge tal fra Miljødirektoratet i Norge udledte fritidsbåde 531.000 ton CO2 i 2017.

Af Troels lykke |

Har du hørt om flyskam, altså skammen over at tage flyet for fornøjelsens skyld, fordi det skader klimaet?

Måske er der endnu mere grund til at tale om bådskam, sådan som chefredaktør Jan M. Moberg fra vores norske søstermedie, Teknisk Ukeblad, har gjort

»Det er på tide at føle bådskam. At transportere sig med motorkraft på vandet er at benytte sig af et teknologisk miljøsvin,« konstaterede han.

Det skriver Ingeniøren.

Indlægget fra chefredaktøren kom som en reaktion på, at det norske miljødirektorat har beregnet, at flåden af norske benzin- og dieseldrevne fritidsbåde er værre for klimaregnskabet end landets samlede flåde af fiskeribåde.

Fritidsbåde i Norge udledte 531.000 ton CO2 i 2017

Indlægget har vakt mange reaktioner i Norge:

»Det her er nærmest flabet. Hvad bliver det næste? Skal vi til at føle kødskam? Madskam?« Sådan spurgte medlem af det norske storting Thor André Johnsen fra Fremskrittspartiet i mediet Dagsnytt 18 i mandags.

Ifølge tal fra Miljødirektoratet i Norge udledte fritidsbåde 531.000 ton CO2 i 2017.

Bådimportører og servicevirksomheder, der kan aflæse udledningstal via deres egne digitale systemer, har dog nu varslet, at de snart vil offentliggøre tal, som viser, at udledningerne er betragteligt lavere.

Snarere i omegnen af det halve, hævder importøren af Suzukis påhængsmotorer.

Kilde. Ingeniøren

Motor
content-loader
content-loader
content-loader