Verdensmesteren Claus Høj Jensen er bare et menneske - blev slået i Brejning af Korsgaard
Mads Korsgaard, Svend Jørgensen og Jesper Jensen satte en del førstepladser ind under H-bådsligaen i Brejning i Vejle Fjord, og så måtte sejlmager Claus Høj Jensen tage sig til takke med andenplads.
Mads Korsgaard har været i H-båds klassen i noget der nærmer 30 år, og nu og da klarer holdet sig helt oppe i klassen. Og nu vandt KDY-holdet i Brejning med 19 H-både på startlinjen.
En af de trofaste gaster er Svend Jørgsen, som vi i dag har talt med.
- Vi var fantastisk velsejlende havde fantastisk god fart i båden og et godt taktisk overblik, og strategi om at gå på bagbord fløj begge dage. Det var lige vores vind med 3-4 m/sek. Vi havde en fornemmelse af at vi kunne have vundet sidste sejlads også, hvis vi ikke havde dækket Claus Høj Jensen, fordi vi havde god fart. Vi sejler med Elvstrøm-sejl fra i år og selvom de havde fået en del tæsk i hårdvejrsstævner, var de hurtige. Samtidig lavede vi gode starter i læen, især om søndagen, også da vi lavede en tyvstart om lørdagen, kom vi tilbage og lavede en 5. plads. Det vigtigste var ikke at slå verdensmesteren Claus, men det at vi kunne mærke at vi havde et fartoverskud, siger 49-årige gast Svend Jørgensen fra København.
DM i Onsevig - VM i Tyskland i 2020
Næste år sejler mandskabet også de fleste stævner i klassen.
- Planen at sejle alle fire liga-stævner og DM i Onsevig og VM i Travemünde og vi ser især frem til VM i Struer i 2021, forklarer Svend Jørgensen til minbaad.dk.
På de efterfølgende pladser kom Claus Høj Jensen på 2. pladsen og Mike Rasmussen på 3. pladsen.
Claus Høj Jensen vinder H-båd Ligaen 2019
Claus Høj Jensen vinder H-båd Ligaen 2019 rimeligt suverænt. Besætningen fra Herslev Strand Sejlklub er i sæsonen ikke blevet placeret dårligere end nummer to i stævnerne og selvom det nogle gange ser ud til at konkurrenterne har fået dem ned i sækken, så formår de altid lige at skrabe nogle point sammen, og vinder som tyskerne altid til sidst.
H-båd Liga 2019 i Brejning
1 Mads P.G. Korsgaard, Svend Jørgensen og Jesper Jensen. KDY. 12 p.
2 Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Lars J. Andresen. Herslev Strand Seljklub 24 p.
3 Mike Rasmussen, Anders Damgaard og Kaj Meldgaard. Struer Sejlklub 25 p.
Det samlede resultat for årets H-båd Liga 2019.
1 Claus Høj Jensen. Herslev Strand Sejlklub.
2. Claus Hovgaard. Sejlklubben Neptun Vejle.
3. Anders Bertelsen. Århus Sejlklub.
Se meget mere på Danske H-båds sejlere. www.h-boat.dk/
Brejning Bådklub https://brejninghavn.dk/