Gå til hoved-indhold
Havne
Rune Dyrvig fra Bogense gik med sin kone og to mindreårige børn på grund i 2017 i en Contrast 36, der stikker 1,87 meter. Foto: Sæby Redningsstation

Færre grundstødninger i Aasaa - sejlrende udgraves med specialudstyr

Asaa Havns sejlrende har et ry for at være for lav, men med nyt specialudstyr bliver renden nu gravet ud. En gravemaskine har fået en ekstra vogn, så den kan nå endnu længere ud.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Ved Asaa Havn i Nordjylland gik man gør påsken i gang med at forbedre indsejlingsforholdene til havnen. Det skriver østvendsysselavis.dk.

Midlerne til udgravning er kommet fra Brønderslev Kommune, og for at fjerne sand uden hjælp fra en båd har man taget et nyt middel i brug.

Problematiske vejrforhold

En gravemaskine med en 18 meter lang arm på fra firmaet HS Dræning i Hjallerup er sat på opgaven, men det er ikke nok.

Normalt kan den godt køre ud i vandet, da den er på larvefødder. Men for at gøre den endnu bedre til opgaven, er der blevet monteret en hel ny vogn med ekstra larvefødder under, så den kan komme længere ud ved havnen og forbi revlerne.

- Der har været døje med at få både ind og ud, så nu prøver vi på at hjælpe dem i gang med at rense sejlrenden op. Med en normal maskine kan vi ikke køre længere ud end til én meter og tyve centimeter, men med den nye vogn under kan vi komme ud på en vanddybde på to meter og fyrre centimeter, siger Henrik Svenningsen fra HS Dræning.

Grundet en kraftig østenvind og øget tilsanding, var sejlrenden tirsdag den 16. april endnu ikke klar til brug.

Kilde: Østvendsysselavis.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader