Franskmand krydsede Nordvestpassagen med høne som gast
Som 24-årig sejlede Guirec Soudée som den yngste solosejler nogensinde gennem Nordvestpassagen. Ombord havde han hønen Monique, der har fulgt ham fra Nord- til Sydpolen. Sejleren har netop afsluttet sin fem år lange sejlads.
At købe en båd for at sætte kursen mod fjerne himmelstrøg som ung sejler er en bemærkelsesværdig præstation i sig selv.
At skifte gasterne ud med en høne gør bestemt ikke præstationen mindre.
Ikke desto mindre var det netop denne besætning, franskmanden Guirec Soudée valgte at tage ombord, da han i 2014 tog hul på sin langturssejlads.
Over Atlanten som 22-årig
En sejlads, der i første omgang bar den dengang 22-årig solosejler over Atlanten - og det endda uden at have kommunikationsudstyr ombord.
Året efter satte han kursen mod Grønland. 130 dage måtte Soudée og hønen Monique her vente på at isen smeltede, og rejsen kunne fortsætte.
I 2016 var det Nordvestpassagen, der fik selskab af den unge franskmand og hans atypiske rejsemakker.
Med en alder af blot 24 år sikrede Soudée sig i samme omgang titlen som den yngste sejler, der uden besætning - i hvert fald af den menneskelige slags - sejlede igennem den frygtindgydende passage.
Fra nord til syd
Siden har Soudées lagt flere tusinde sømil bag sig på sin vej rundt om Alaska, ned langs den amerikanske vestkyst til Sydpolen og tilbage til det franske hjemland.
Her har den unge sejler skrevet bogen 'The Hen Who Sailed Around The World'. En bog, der kan købes på engelsk her.
Kilde: Guirecsoudee.com