Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Københsvn Vestegens Politi på job. PR-foto

Københavns Vestegns Politi øger deres synlighed i Køge Bugt og Kalveboderne

Som ansvarlig bådfører sejler du selvfølgelig ædru og har bevis til at føre din båd. Der er redningsveste til alle, store og små – og vi anbefaler, at alle ombord altid har en fastspændt vest på ude på vandet. Og, skriver politet videre: Træn gerne procedurer for brand, tilskadekomst og mand-over-bord.

Af Troels lykke |

Det er ikke kun højsæson til søs for sejlskibe, speedbåde og vandscootere – politiet er også i farvandet ved Køge Bugt og Kalveboderne, skriver myndighederne på Facebook og fortsætter:

Vores maritime indsats strækker sig over sommerhalvåret med patruljer til søs og kontroller af de sejlende på havet og i havne: 

- Vi håndhæver reglerne til vands med særligt fokus på, at sikkerheden er i orden. Generelt ser vi heldigvis gode og fornuftige sejlere med styr på tingene i vores politikreds, men det hænder alligevel, vi må udskrive søfartsbøder. Alvorlige ulykker – som den tragiske speedbådsulykke i juni – oplever vi kun meget sjældent, siger leder af indsatsen politikommissær Mads Dam.

Før du stævner ud, bør du sikre dig, at sikkerheden er i top – så du, din besætning og dit skib altid kommer sikkert i havn. Sørg for, at din båd og dit udstyr er vedligeholdt og i orden.

Som ansvarlig bådfører sejler du selvfølgelig ædru og har bevis til at føre din båd. Naturligvis er der redningsveste til alle, store og små – og vi anbefaler, at alle ombord altid har en fastspændt vest på ude på vandet.

Husk også altid at medbringe en radio eller mobiltelefon, så du kan tilkalde hjælp, hvis ulykken er ude.

Overvej også at give dit fartøj et yderligere sikkerhedstjek: Måske er det klogt med brandslukker, livline/sikkerhedsline, nødraketter og førstehjælpskasse?

Træn gerne procedurer for brand, tilskadekomst og mand-over-bord (MOB).

- Sejl sikkert og sæt sikkerheden højt – for din egen og dine kæres skyld, siger Mads Dam.

Se filmen og hør om vores martime indsats. 

Download appen ’SejlSikkert’ – så er du opdateret om strøm, vind, advarsler, sikkerhed og regler:http://fal.cn/iR9o

Vi ønsker dig god vind!

//Københavns Vestegns Politi

Motor
content-loader
content-loader
content-loader