Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Jørgensen & Dahls fire sommerpakker til jolle og RIB-sejlere

Under devisen ”Sejlads er for alle” har Jørgensen & Dahl, importør af Quicksilver-gummibåde, Joda-glasfiberjoller og Mercury-påhængsmotorer, sammensat fire forskellige sommerpakker, specielt designet til sommerens vandhunde.

Af Troels lykke |

Prognoserne viser, at sommeren er godt på vej, og med tanke på sidste sommers varmegrader søger rigtig mange mod vandet i sommerferien for at køle af.

Men én ting er at ligge på stranden og stege, hvorfor ikke ligge i en gummibåd eller jolle med mulighed for at afsøge kysten efter det absolut bedste sted at ”slå lejr”?

De nye sommerpakker fra Jørgensen & Dahl består af tre forskellige Quicksilver-gummibåde, en enkelt robust glasfiberjolle fra Joda samt Mercury-påhængsmotorer i bredden fra 4 til 15 hk, skriver Jørgensen & Dahl til bådpressen.

Til børnefamiler eller sejler der skal i land

Mads Jeppesen fra Jørgensen & Dahl forklarer her, hvem de forskellige sommerpakker primært henvender sig til:

- Der er ingen tvivl om, at gummibådspakkerne henvender sig både til børnefamilierne såvel som til sejleren, der skal bruge en dinghy til at komme ind til kysten, når der ligges for svaj.

Quicksilver-gummibådene er letvægtere og udmærker sig ved at være særdeles letplanende. Ydermere er de hurtige både at pakke ud og ned.

Jollepakken derimod er langt mere alsidig. 405 Bjørnø Joda-jollen er udarbejdet i glasfiber og dermed særdeles robust. Jollen egner sig i udpræget grad som sommerhusjolle, som typisk benyttes både til leg, hyggeture såvel som fisketure i nærområdet.

Hvad angår påhængsmotorene er de alle af mærket Mercury, der er velkendt for deres høje holdbarhed og brugervenlighed. Der ydes fem års garanti på Mercury-motorer, der benyttes til hobbybrug.

- Vi håber det danske sommerland vil tage godt imod denne nytænkning. Jeg ved i hvert fald, at Mercury-forhandlere over hele landet er klar til hurtig levering. Det skal dog siges, at der er et begrænset antal sommerpakker, hvorfor vi anbefaler, at man ikke overvejer for længe, lyder det fra Mads Jeppesen.

Sommerpakker 

Sommerpakke med Quicksilver 240 Tendy Air & Mercury 4 hk
Let, kompakt gummibåd på 2,4 meter og en vægt på 23,8 kg. Plads til 3 personer.

Før pakkepris: kr. 12.665,- 
NU pakkepris: kr. 11.165,- 

Sportspakke med Quicksilver 300 Sport alu bund & Mercury 6 hk
3 meter lang robust og manøvredygtig Quicksilver gummibåd, 54 kg, plads til 5 personer.

Før pakkepris: kr. 17.175,- 
NU pakkepris: kr. 15.375,- 

Luksuspakke med Quicksilver 320 Airdeck & Mercury 15 hk
3,2 meter lang let, robust og manøvredygtig Quicksilver gummibåd, 42 kg, plads til 5 personer.

Før pakkepris: kr. 28.585,- 
NU pakkepris: kr. 25.585,- 

Jollepakke med Joda 405 Bjørnø jolle & Mercury 6 hk
4,1 meter lang glasfiber jolle, extremt stabil med højt fribord og høj manøvredygtighed. Flere stuverum. 110 kg, plads til 4 personer.

Før pakkepris: kr. 24.675,- 
NU pakkepris: kr. 22.575,- 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader