Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Loris von Siebenthals foto, der sikrede ham årets hovedpris. Foto: Loris von Siebenthal
Kort Nyt
Årets eneste kvindelige vinder tog de delegerede pris med et billede fra Reggio di Calabria, Italien. Foto: Martina Orsini
Kort Nyt
Dette foto af båden De Zes Gebroeders (de seks brødre, red.) med skipper Klaas Kuperus gav Tom Coehoorn offentlighedens pris. Foto: Tom Coehoorn

Årets tre bedste sejlsportsfotos er kåret - se dem her

Schweiziske Loris von Siebenthal står bag årets skud fra den maritime verden, afgjorde en international jury tirsdag. Også de delegerede på Yacht Racing Forum uddelte en pris, ligesom fotoet, der havde modtaget flest stemmer fra offentligheden, blev hædret.

Af Sara Sulkjær |

Tre fotografer smilte tirsdag eftermiddag ekstra stort under årets Yacht Racing Forum i spanske Bilbao, hvor årets bedste sejlsportsfotos skulle findes.

Priser, der alle troner højt på de maritime fotografers ønskeliste.

Professionelle bedømmer

Det allerstørste smil sidder sandsynligvis på Loris von Siebenthal.

Et dystert foto taget under Bol d'Or Mirabaud på Genevesøen sikrede den schweiziske fotograf årets hovedpris, der udpeges af en jury bestående af internationale eksperter:

- Mirabaud Yacht Racing Image-prisen er den absolutte reference for sejlsportsfotografer fra hele verden, og det er en stor ære at modtage prisen fra et panel af professionelle, fortalte den glade fotograf efterfølgende til yachtracingimage.com.

Ung sejler i fokus

Som vinder af hovedprisen kunne von Siebenthal lade sig hylde foran de over 300 delegerede på årets konference. 

Delegerede, der med deres stemmer fik lov at udpege vinderen af den såkaldte 'The Yacht Racing Forum Award'. 

Her fik italienske Martina Orsinis billede af en ung sejler i en O'pen Bic-jolle de delegerede til at kigge en ekstra gang, hvorfor hun stolt kunne modtage prisen fra deltagerne i Bilbao.

En krængende sejlbåd

Også offentligheden fik en stemme i den internationale konkurrence. 

En stemme, som omkring 18.000 benyttede sig af i forbindelse med den såkaldte 'The Public Award', hvor interesserede på konkurrencens hjemmeside kunne pege på deres yndlingsfoto.

Med et billede fra hjemlandet, taget under vanskelige forhold med kraftige vindstød, trak hollandske Tom Coehoorn det længste strå:

- I få sekunder stoppede båden næsten og krængede hårdt. Men grundet den erfarne skipper og hans besætning rejste båden sig igen og fortsatte sejladsen, forklarer fotografen selv om billedet.

Se de tre vinder-fotos øverst i artiklen.

Kilde: Mirabaud Yacht Racing Image

Motor
content-loader
content-loader
content-loader