Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Safir fra Køge tog andenplads i det lille eksklusive felt på 11 både. Foto: Hans Andersen

70'er-både dominerede distancesejlads i Køge Bugt - Drabant 38 slog Safir

Traditionssejladsen 'Tune Up' fra Køge Marina til Bøgeskoven på 20 sømil blev igen-igen domineret af de gamle både fra 70'erne. Drabant 38 tog guldet i de drilske vejrforhold, hvor Jesper Andersen tog sølv i sin nyindkøbte Safir. Køge Sejlklub stod bag sejladsen.

Af Maria Ravn Jürgensen |

11 både stillede til start til årets 'Tune Up' i Køge Marina den 28. april, hvoraf Morten Vinter i hans X-99 deltog udefra. 

Jakob Nielsen vandt i sin Drabant 38 over Jesper Andersen i hans nyindkøbte Safir med få minutter.

Åben for alle

Sejladsen blev gennemført i let vind med 2-6 m/s, hvor bådene fik et skærende ben med spiler og ellers kryds hjem til mål efter en vinddrejning. Strømmen drillede nogle både ved topmærket.

Turen gik fra Køge Marina til Bøgeskoven og retur, hvor der i alt blev sejlet 20 sømil.

Sejladsen blev gennemført med omvendt start, og var åben for alle kølbåde med gyldigt DH kapsejladslicens eller for familiebåde uden kapsejladslicens.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader