Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Mike Rasmussen, i midten fra Struer Sejlklub havde samlet to erfarne H-båds skippere i form af skipperne Hans Ebler, tv., fra Sejlklubben Neptun Vejle og Jørn Pedersen fra Brejning Bådklub, th. Foto: Thomas Sennels
Kapsejlads

H-båd: Rasmussen, Ebler og Pedersen vandt Rolling Home i Berlin

Mike Rasmussen fra Struer Sejlklub, manden med de fire H-både, tog sejr i Berlin blandt 27 H-både med den erfarne Hans Ebler som taktiker. Hos Folkebådene var det mindre overraskende, at Hellerup-sejler Søren Kæstel vandt blandt 47 Folkebåde.

Af Ricky Hansen |

Fire danske H-både deltog den forgangne weekend i den traditionsrige Rolling Home regatta i Berlin.

I alt deltog der 27 H-både i tyskernes afslutningssejlads, som sejles på Wannsee ved Berlin.

Tre skippere om bord

Mike Rasmussen fra Struer Sejlklub havde samlet en utraditionel besætning med to andre meget erfarne H-båds skippere i form af skipperne Hans Ebler fra Sejlklubben Neptun Vejle og Jørn Pedersen fra Brejning Bådklub.

Mike, der er skipper på sin båd 'Sommerhusudlejning', fortæller.

- Selvom vi alle tre normalt er skippere, så fandt vi lynhurtigt et godt setup med Jørn på fordæk og Ebler, som motoren i midten. Vi bød alle ind og den store erfaring udmøntede sig i en flot stævnesejr, siger forretningsmanden Mike Rasmussen, der er kendt for at eje fire H-både, som han oft er gavmild med at låne ud.

3 til 5 m/sek. på Wannsee

Vejret på Wannsee var lørdag rigtig dejligt sejlvejr med sol og 3-5 sekundmeter og søndag noget mere gråt og en del mere vind

- Da vinden kom kunne vi godt kunne mærke, at vi manglede lidt kilo på kanten. Selve stævnet var godt arrangeret og man føler sig så super velkommen dernede.

De andre danske både, som deltog var Thomas Sennels fra Århus Sejlklub, som sejlede en 6. plads hjem, samt Morten Thomsen fra Køge og Bent Holm Nielsen fra Gilleleje, som blev henholdsvis nummer 18 og 26.

Resultat af den 47 udgave af Rolling Home, Berliner Sejlklubben Ahoi.

1. Mike Rasmussen Struer Sejlklub, Hans Ebler SNV og Jørn Pedersen Brejning Bådklub.

2.Thomas Kausen BYC, Franzi Funk RCO, Marvin Gallinger RCO og Jarni Funk RCO.

3. Holger Köhne PYC, Uwe Köhne D12V og Jan Köhne PYC.

6 Thomas Sennels, Mia Krogh Andersen Kabanagh, Thomas Hannibal Århus Sejlklub

18 Morten Thomsen Køge Sejlklub, Martin Hejlsberg Hellerup Sejlklub og Jesper Marchener Daldorph Køge Sejlklub.

26 Bent Holm Nielsen, Casper Wingaard og Gitte Busch Pedersen Gilleleje Sejlklub,

Link til mere om stævnet, samt resultater.

www.scahoi-berlin.de/index.php/regatta/rh                                                               

Motor
content-loader
content-loader
content-loader