Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Netop som den 49-årige løsnede sig fra sikkerhedslinen kom uheldigvis et kraftigt vindstød, der greb fat i mandens drage, og trak ham hen ad jorden, skriver TV 2 Øst. Arkivfoto: Troels Lykke

49-årig kitesurfer hårdt såret efter han blev trukket over betonblokke i Holbæk

Kitesurfing kan være livsfarligt. Et pludseligt vindstød greb en 49-årig københavners drage, hvorefter han blev slæbt omkring 50 meter over adskillige store sten og betonblokke på en mole. Han har, trods hjelm, kritiske skader i hovedet, skriver TV2 Øst.

Af Troels Lykke |

En 49-årig mand fra Østerbro i København blev torsdag middag alvorligt kvæstet ved en ulykke på Holbæk Havn. 

Manden var netop færdig med sine forberedelser til at skulle ud at kitesurfe på fjorden ud for Finsings Plads, da et pludseligt vindstød greb hans drage og trak ham omkring 50 meter hen over adskillige store sten og betonblokke på en mole. 

Kritiske skader i hovedet

- Selvom manden var udstyret med hjelm, så fik han alligevel alvorlige hovedtraumer og blev efterfølgende fløjet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter til behandling, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Foruden skaderne i hovedet fik manden alvorlige kvæstelser på sine ben. Seneste melding fra Rigshospitalet er dog, at mandens tilstand er stabil, men at han fortsat har kritiske skader i hovedet. Han skulle være udenfor livsfare.

Kilde: TV 2 Øst

Motor
content-loader
content-loader
content-loader