Pernille og André sætter kurs mod verdenshavene – måske for resten af livet

En hæderskronet uddannelse, et favorabelt job, en smuk kæreste, to børn og en Volvo i indkørslen.

Det typiske glansbillede, som unge landet over i større eller mindre grad jagter, når de allerede som seksårige træder ind i den årelange uddannelsesmølle.

Oprigtig morgenglæde

Århusianerne Pernille Bartholdy og André Østergård er ikke hoppet med på den dominerende samfundstendens. Hverken lange uddannelser, fine jobs eller børn står på parrets dosmerseddel. 

I stedet sætter de unge eventyrer den 12. september kurs mod verdenshavene med sejlbåden Cleo og en håndfuld gaster ved deres side.

- Både hver for sig og sammen gør vi ofte tingene på en lidt mere alternativ måde, vi er enormt frihedssøgende. Vi drømmer om at stå glade op og gøre dét, som lige præcis vi har lyst til. Det er tiden og langsommeligheden, der for os er det afgørende, forklarer kæresteparret til Minbaad.dk.

Lysten har de unge altid haft. En lyst til at opdage verden. Til at stifte bekendtskaber i fremmede kulturer. 

Til at opleve den ultimative følelse af frihed, som ifølge parret kan være så svær at opspore i et fortravlet dansk samfund, hvor 12-taller, mange nuller på bankkontoen og en uigennemtrængelig følelse af tryghed synes at være den absolutte vej til lykke.

Fanget i hamsterhjulet

27-årige Pernille Bartholdy har været der. Hun har oplevet, hvordan hamsterhjulet kører i en evindelig cirkel, og daginstitutionens arbejdsplan melder om utallige 8-16-vagter. Dag efter dag. Uge efter uge. Måned efter måned:

- I nogle år levede jeg et liv, hvor jeg bare stod op, gik i seng og ikke overvejede, om jeg egentlig var lykkelig – om det virkelig var det, jeg ville, forklarer fynboen, der er uddannet pædagog og projektleder.

En dag flød bægeret over. Pernille var blevet tilbudt et job som teamleder på en højskole i Filippinerne. Et job, der krævede et farvel til det trygge børnehavearbejde og den velkendte, trivielle danske hverdag.

Alligevel takkede den eventyrlyste kvinde ja. Hun trådte ud på dybt vand, pakkerede kufferten blev pakket og satte sig i flyet mod den asiatiske østat.

Her mødte hun André.     

- Vi var bare rigtig gode venner. Jeg skulle ikke have en kæreste, og André ville ikke bruge sin tid på det. Men det øde liv tog os. Vi opdagede, at vi havde mange fælles drømme, og så blev vi kærester, fortæller Pernille leende. 

En hurtig handel

Èn af drømmene skulle et halvt år senere gøre kæresteparret til bådejere. I længere tid havde 24-årige André Østergård længselsfuldt ladet øjnene glide ned langs de utallige bådannoncer på nettet, indtil han en dag stoppede op.

Foran ham tonede billedet af en Atlantic 49 fra 1991 frem. En turbåd, som gerne vil fremad, fuldt udrustet til langturssejlads med det åbne cockpit, som sejlerne drømte om. 

- Da begyndte vi for alvor at snakke om det. Vi kunne jo købe en båd, kaste fortøjningerne og sejle på langtur. På to-tre uger havde vi fundet båden, kigget på den og sagt ja, forklarer André, der blandt andet ejer en surf-virksomhed i Aarhus, arbejder i en marineshop og tidligere har sejlet som skipper på gastebåde i Det Indiske Ocean.

Det handlekraftige par havde længe valgt at leve et mere minimalistisk liv, og en hverdag uden biografture og med kun få restaurantbesøg ses på pengepungen. Derfor var århusianerne i stand til at sætte deres signatur på kontrakten uden at aflægge banken et bedende låne-besøg:

- Samtidig har vi fortsat en stor buffer-opsparing til pludselige udgifter undervejs, mens gaster bidrager til bådens vedligehold og drift i form af køjepenge, der lyder på 100 kroner per døgn. For de penge kan vi få det daglige liv ombord til at fungere, forklarer parret, som desuden har mulighed for at arbejde som dykker- og surf-instruktører undervejs. De har nemlig investeret i udstyr til alle ombord.

Bred erfaring

I dag er det ét år siden, at købskontrakten blev underskrevet. Ruten, der på blot to måneder skal bringe danskerne til Gran Canaria, hvorfra Atlanten krydses i december, er klar. 

Hovedmålet er det smukke Fransk Polynesien i Stillehavet, hvor Pernille og André forventer at tilbringe mindst to år. Undervejs bliver der tid til dykning, kulturmøder og hyggelige stunder i cockpittet med de nøje udvalgte gaster.

Gaster, der har stået i kø for at få fingrene i én af de eftertragtede køjepladser på langtursbåden, som ikke mindst er i høj kurs grundet ejernes lange sejler-CV:

- Andrés største mål i livet er nok ikke at få en uddannelse. Både fordi André ikke passer ned i en af uddannelsessystemets kasser, men også for at vise, at man sagtens kan skabe et godt liv uden. Han kan i stedet alt muligt forskelligt, og det gør, at vi har en bred viden om dét at sejle, sikkerheden og det praktiske ombord, påpeger Pernille, der selv har sejlet som co-skipper på flere af kærestens togter.

Langtur på ubestemt tid

Praktisk erfaring eller ej. Coronavirussen har ingen foreløbigt kunne sætte en stopper for. 

Men mens pandemien har fået flere langturssejlere til at udskyde deres tur, holder Pernille og André fast. De agter fortsat at kaste fortøjningerne i september, hvorefter de løbende vil justere ruten efter virussens færden:

- Det er slet ikke, fordi vi ikke tænker over det – for det gør vi. Vi opdaterer os dagligt, men vi tror på, at det løser sig, understreger parret. 

Om sejlerne må lade smukke palmeøer passere undervejs, er ikke afgørende. Årene lægger foran dem. År, der meget vel kan byde på netop dén frisættende livsstil, som de drømmer om:

- Det er ikke en etårig rejse, men mere en undersøgelse af, om det skal være en del af vores livsstil. Vores fire års plan slutter i Indonesien, men det betyder absolut ikke, at vi da vender stævnen mod Danmark, påpeger det modige kærestepar.  

Pernille og André er fortsat i gang med de store forberedelser, men glæder sig til at sætte kurs mod fjerne kyster. Følg deres forberedelse og rejse her.