Langturssejler Minea Neigaard krydsede Atlanterhavet med familien: Corona var det værste

Da Danmark var lukket ned herhjemme, var familien Neigaard fanget på Bahamas i corona-lockdown. Da vi snakkede med dem, var der vendt op og ned på deres planer, og de var ved at lande i at skulle krydse Atlanterhavet som familie.

Det var nemlig ikke den oprindelige plan. De skulle have haft gaster ombord, og mor og børn skulle være fløjet hjem til Danmark. Men så kom corona.

Nu er de atter i Danmark, hvor Minbaad.dk har talt med dem om turen.

Gode råd til andre familier

Familien Neigaard, som består af Minea og Bruno og deres tre børn, Bertram på 10 år, Nora på 13 år og Dicte på 16 år, forlod Danmark i juli 2018 og kom hjem i juli i år.

Nu er familien så småt ved at lande i en dansk hverdag med madpakker, mødetider, regntøj og struktur.

Hele familien er glade for at være hjemme. Jeg har spurgt dem, hvad de tager med sig fra turen, om Atlanterhavet var så slemt, som de forestillede sig, og vi får et par gode råd til familier, der gerne vil sejle langt. 

Til sidst har familiens teenager lavet en revideret udgave af fordele og ulemper ved at skulle krydse Atlanterhavet.

Tvunget til samvær

Når man er afsted som familie i en længere periode, er der både ting, man må give afkald på og andre ting, som man får foræret.

Minea Neigaard er ikke i tvivl om, at det var det rigtige at tage afsted med deres tre børn. De er kommet tættere og har fået en anden forståelse for fællesskab og opgaver:

- Den vigtigste læring vores børn har fået i forhold til, at vi blev nødt til at krydse Atlanterhavet er, at der er nogle SKAL-opgaver, som man ikke kommer udenom. Jeg tror, det er en god evne at have, at der er noget, man må klare, selvom man helst ville noget ande, siger Minea Neigaard og fortsætter:

- Vi har lige sendt vores ældste på efterskole. Det er meget mærkeligt efter at have været så tæt sammen i to år. Jeg kender mine børn enormt godt. De har været tvunget til samvær i to år, og havde vi været herhjemme, ville de have trukket sig fra os som en naturlig del af deres udvikling.

Sejladsen var ikke det værste - det var corona

Efter coronavirussens indtog lå familien ved Staniel Cay og gjorde klar til at krydse Atlanterhavet. I kan læse mere om familiens tanker her. 

Der var mange tanker og bekymringer, som fyldte i den periode. Alligevel skulle vise sig at være en helt anden oplevelse af krydse Atlanten, da de først var afsted. 

Sejladsen var nemlig ikke det værste. Det var corona. 

- Det værste var, at vi ikke måtte gå i land på grund af corona. Vi havde sejlet først seks dage til Bermuda, hvor vi var nødt til at lave nødstop på grund af problemer med vores generator. Derefter havde vi femten dage til Azorerne.

- Vi trængte til at komme i land, at købe ind og at møde andre mennesker. Måske havde vi allermest brug for bare at være os selv, at være hver for sig efter så lang tid på båden. Men vi var fanget ombord, syv mennesker på 50 fod i næsten fire uger. Det var det værste ved vores Atlanterhavskryds.

Værre end forventet

Corona-virkeligheden ramte alle bådene på Azorerne hårdt, og de lå mange både og ventede på at komme i land. Fælles for alle bådene var, at de længtes efter at få input fra andre end de andre ombord. Men det kunne ikke lade sig gøre. 

Da jeg spørger Minea mere omkring selve sejlturen, er det tydeligt, at det er ventetiden efter, der fylder mest:

- Jeg ville hellere have sejlet i 100 dage end at ligge på Azorerne i omkring fire uger. Vi fik ingen besøg, vi kunne ikke gå i land, og vi var fanget ombord - os syv. På den måde var det værre end forventet. Corona gjorde det til en meget lang tur for os.

Nye venner blev gaster ombord

Inden afgang fra Bahamas kom der hjælp fra et nyt bekendtskab. Kurt og Anita fra en anden dansk båd, S/Y Loa tilbød at efterlade deres båd og sejle med familien på fem hele vejen til Danmark.

Det tog familien Neigaard selvfølgelig imod, og derfor blev det med fire voksne og tre børn ombord, at de begav sig ud på deres Atlanterhavskryds. Det gav ro og tryghed at få flere hænder og have flere at dele vagterne med.

Minea er også helt tydelig i sit svar, da jeg spørger hende, om hun kunne finde på at tage samme tur igen:

- Ja, jeg ville gøre det igen!

Vi er langt fra den tvivl og frygt, som skinnede igennem, sidste gang jeg snakkede med hende. Men mon ikke hele familien håber på, at næste gang bliver uden corona?

Familien Neigaards råd til familier, der gerne vil på langtur:

1. Mærk efter om I har lyst til at krydse oceaner. Jeg havde ikke lyst. Jeg ville opleve verden og skabe relationer, men jeg drømte bestemt ikke om at krydse oceaner! Vi blev tvunget til at gøre det på grund af corona. Man skal huske at planlægge sin tur, som man selv har lyst til. Der findes ikke en opskrift på den rigtige tur, men man skal mærke efter.

2. Prøv at være, i stedet for at flytte jer. Vores 40 dage på Den Dominikanske Republik gav mulighed for fordybelse og dybere relationer. Vi mødte mange, som havde travlt med at komme til næste ø. Men så snyder man sig selv for de dybere relationer, man snyder sig selv for møder med mennesker og kulturer. Så bliver det mere transportsejlads.

3. Ét år er for kort tid, hvis man sejler til Caribien. Man skøjter igennem Caribien, og der er virkelig mange steder at opleve. 4-5 måneder, som man ender med at have grundet vejrforhold og mulighed for at krydse Atlanterhavet, er slet ikke nok.

4. Overvej om det giver mening at tage hjem undervejs for ikke at være for længe væk fra det hele. For os gav det mening at tage hjem en måned og blive fyldt op af familie og venner. Vi havde nemt ved at genoptage eventyret efter en måned i vante omgivelser.

Dictes liste

Jeg har desuden bedt familiens største teenager, Dicte, om at opdatere sin liste over plusser og minusser ved et Atlanterhavskryds. Listen lavede hun, inden de forlod Bahamas. Nu deler hun sin opdaterede liste med os:

Plusser: 

• Man kan sige, at man har krydset Atlanterhavet - Der er ikke nogen, der ved, hvad det rent faktisk vil sige, så det er ikke rigtigt noget, man kan blære sig med

• Man kan skrive det på sit CV (i overført betydning åbenbart) 

• MÅSKE fanger vi fisk, og MÅSKE ser vi hvaler eller andre dyr (men lad os alle huske at det er måske 20 min ud af 14 dage) - Vi fangede INGEN fisk og er rimelig sikker på, vi ikke så en eneste hval, dog var der rimelig mange delfiner

• Vi får en hundehvalp for det - Haha nope, det var en fælde (den breakede mor og far først, da vi så var kommet hjem)

• Jeg slipper for at tage min eksamen - Jeg var sluppet alligevel grundet corona

• Vi har masser af tid til at filme - Der var ikke noget at filme, det var SÅ kedeligt

• Mange snacks - MASSER af snacks

• Man kan se 10.000 film - Kun hvis vi havde nok strøm til at lade telefoner og computere, og det var ikke altid, der var nok strøm til det

• Vi skal ikke lave skole - Vi lavede vitterligt INGENTING (det var ret luksus)

Minusser:

• Det er kedeligt - Ohh yes

• Man sover dårligt om natten - Det skal siges, at man sover okay på sofaen

• Man får ikke ordentligt mad - Gryderetter i lange baner

• Man kan ikke få et ordentligt bad (man er klam) - Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke tog et eneste bad på turen, og jeg kan også godt meddele, at jeg i hvert fald ikke var den eneste

• Der er ikke noget WI-FI 

• Man kommer ikke nødvendigvis frem til noget bedre (i vores tilfælde) 

• Der er mange dage med lortevejr - Endda en dag med stiv kuling

• Man skal styre - Kan også her være ærlig og sige, at jeg ikke har styret en eneste gang over Atlanterhavet, hehe 

• Man skal have vagter - Dem havde jeg heller ikke nogen af

• Man er fanget på båden - F O R F Æ R D E L I G T

• Der er måske “flydende objekter” i vandet, som man ikke kan se om natten - Altså vi stødte ikke på nogen men derfor er de der stadig jo:))

• Det tager lang tid - Såå lang tid