Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den ekstreme Hugo Boss sejles fra kahytten, så Alex Thomson står i læ og grinder på de store kaffemøller. Foto: Hugo Boss
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

680.584 har set Hugo Boss-film Relentless med Alex Thomson i Vendeé Globe 2016-2017

Denne Alex Thomson film, Relentless (ubarmhjertig, red.), er oplagt at se, hvis du vil forstå solosejladsen Vendeé Globe på små 22.000 sømil. Starten for 33 solo-sejlere går på søndag den 8. november i det vestlige Frankrig. 40 procent forventes at udgå. Thomson er blandt favoritterne. Læs om sejladsen.

Af Troels Lykke |

En af favoritterne i den populære Vendée Globe-sejlads er Alex Thomson i sin Hugo Boss IMOCA 60 til 50 mio. kr. med de nyeste foils.

En båd, der uden besvær kan runde 30 knob, når båden semi-foiler. Hugo Boss og andre solobåde er klar på søndag i Les Sables d'Olonne, hvor en distance på små 22.000 sømil venter.

74 døgn i 2017

Den seneste Vendée Globe 2016/2017 blev sejlet på 74 døgn af franskmanden Armel Le Cléac'h i Banque Poularie VII, hvor Alex Thomson kom ind på en andenplads, efter han ødelagde ét af sine foils.

Mere end 17 både sejler med foils i årets udgave - de fleste med nye, opdaterede foils, der skaber mere bæring og oprettende moment på de 60 fods både, der dermed er gjort lidt smallere i vandlinjen og har rundere kurver.

To typer foils

IMOCA-klassen har to typer foils. Ét med cirkelslag, der kan trækkes ind i skroget under let vind, så der er mindre vindmodstand, mens den anden type foils er mere kantede.

De skrappe solo-sejlere, man skal holde øje med, er som nævnt britiske Alex Thomson i Hugo Boss, men også franske Jeremie Beyou i Charal. Blandt de hurtige kvinder hører den erfarne Samanta Davies i Initiatives-Coeur.

Hugo Boss, IMOCA 60:
Længde: 18,28 m

Bredde: 5,40 m

Dybgang: 4,50 m

Vægt: 7,6 ton

Mastehøjde: 29 m

Mastetype: Vingemast

Foils: Ja

Krydsstel: 330 m2    

Downwindstel: 630 m2

Læs mere om Hugo Boss-båden på www.facebook.com/AlexThomsonRacing og www.vendeeglobe.org/.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader