Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Redningsfolk spejder efter Le Cam og Kevin Escoffier, kort tid efter samler de Kevin Escoffier op i Det Indiske Ocean.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Kevin Escoffier PRB hoppede i Det Indiske Ocean og forlod Jean Le Cam

En af de store redninger i årets Vendée Globe skete i det sydlige Atlanterhav. Men nu er den nødstedte, Kevin Escoffier sat af igen, efter hans IMOCA 60'er sank for nogle dage siden. Lørdag blev han samlet op i Det Indiske Ocean, så Jean Le Cam kan fortsætte sin tur rundt om jorden. Se video.

Af Troels Lykke |

I det sydlige Indiske Ocean, omkring 360 sømil nord for Crozetøerne, blev Kevin Escoffier fra PRB overført fra Jean Le Cams IMOCA til "Nivôse", en fregat fra franskmændenes flåde.

Escoffier blev dramatisk reddet sidste mandag af Jean Le Cam, efter at hans IMOCA PRB delte sig i to, så vandet fossede ind fra stævnen.

Lå i 11,5 timer og ventede på Le Cam

Escoffier havde været i en redningsflåde i 11 og en halv time, før han blev afhentet af sin rival, 61-årige og fem gange Vendée Globe-veteran Jean Le Cam.

I en uge havde han været passager på Le Cams båd og Escoffier forhindret i at bidrage på nogen måde med sejlads og madlavning, som reglerne foreskriver i sejladsen.

Mad nok til Le Cam?

Jean Le Cam har nu genoptaget sejladsen og får opgraderet sin stilling i henhold til tidstab, men spørgsmålet er, om der er mad nok til Le Cam, efter at Escoffier har spist af hans mad i en uge.

Efter Escoffier blev samlet op fik regattaledelsen i Vendée Globe Race en besked fra redningskaptajen Frédéric Barbe på Nivôse:

- Kevin er i god form, men han vil nyde et varmt brusebad. Vi er på vej til Reunion Island. Det er starten på en smuk dag.

Redningsbåden "Nivôse" er 93,5 meter lang, 14 meter bred og vejer  på 2600 tons. 84 mand sømænd er om bord.

Info om sejladsen

www.vendeeglobe.org/en/tracking-map

www.vendeeglobe.org/

www.facebook.com/KevinEscoffierPRB/

Stillingen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader