Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
WOW-netværket har på få år spredt sig til hele landet. Foto: Sejlsportsligaen / Frederik Sivertsen

Liste over maritime arrangementer for kvinder på vej - hvad skal tilføjes?

Women on Water-netværket arbejdet i øjeblikket på at samle alle årets events, der kan være interessante for kvindelige sejlere. Listen skal gøre det mere overskueligt at komme i gang.

Af Sara Sulkjær |

Flere kvinder på vandet. Fire ord, der beskriver det nationale koncept, der ligger bag Women on Water (WOW):

- Øvede som nye, unge som ældre, veninder som mødre (WOW på hovedet er MOM). For at kunne give disse kvinder mulighed for at vide, hvor der sejles WOW, indsamles nu oplysninger om ’åbent hus'- og 'kom og prøv'-arrangementer for kvindelige sejlere, forklarer Nynne Ammundsen, tovholder i WOW, i en pressemeddelelse. 
WOW har brug for hjælp

Kvinder er interesserede

En komplet 2020-liste med et kort over maritime arrangementer, hvor kvindelige interesserede, veninder, mødre eller kollegaer kan møde andre kvinder, der sejler, er således på tegnebrættet .
 
En liste, der er efterspurgt. Således får WOW-netværket ofte henvendelser fra tidligere sejlere, nysgerrige og interesserede, som gerne vil ud og sejle ’et sted i nærheden’ af bopælen.

Et mere specifikt kort med kontaktdata vil derfor gøre det nemmere for alle, da den interesserede dermed selv vil være i stand til at finde de mange gode tilbyd, som venter rundt om i klubberne.

Kom på kortet

Man behøver ikke have et etableret ’koncept’ som et decideret WOW-hold for at byde nye, kvindelige sejlere velkomne. Et enkeltstående arrangement er rigeligt - og noget, der gerne føhes til den kommende liste:

- Vi hører gerne fra dig, fra klubben eller en anden ansvarlig, som er interesseret i at invitere nye med ombord og blive markeret på det kort, som kommer til at være tilgængeligt på WOW’s hjemmeside, understreger Nynne Ammundsen.
 
Skriv en mail med information, dato for kommende arrangement, kontaktperson eller lignede til Nynne Ammundsen på nynne@sejlsportsligaen.dk eller ring på 2856 5180.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader