Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Efter ulykken i København i 2017, hvor to unge amerikanere mistede livet, er reglerne på vandscooter-området skærpet. Foto: Troels Lykke

Søfartsstyrelsen præciserer: Har du hænderne på rattet, skal du have et bevis

Det er altid føreren af fartøjet, der har ansvaret for, at de gældende retningslinjer overholdes. Sejleren, der har hænderne på rattet i en speedbåd eller på en vandscooter, skal altså have et lovligt kørekort.

Af Sara Sulkjær |

Når du fører en vandscooter eller speedbåd, kan du ikke overlade styringen til andre – hvis du har ”hænderne på rattet”, skal du have et bevis.

Så klar er beskeden fra Søfartsstyrelsen, der forud for 2020-sæsonen ønsker at skabe klarhed blandt de danske sejlere.

Fører må ikke overlade styringen

​Fra den 1. maj er reglerne for at sejle med vandscooter eller speedbåd således blevet præciseret.

Det betyder, at den, der har hænderne på rattet på en vandscooter eller i en speedbåd, skal have de nødvendige kvalifikationer til dette.

- Det vil sige, at føreren af fartøjet ikke kan overlade styringen til en person uden de krævede kvalifikationer, understreger Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Krav efter ulykke

I kølvandet på den alvorlige vandscooterulykke i Københavns Havn blev der i 2017 blandt andet indført krav om bevis for vandscootersejlads, hvilket indebærer en forudgående teoretisk og praktisk prøve.

I takt med håndhævelsen af kravene har der vist sig et behov for at præcisere reglerne, så der ikke kan rejses tvivl om, at du skal have et bevis, når du styrer vandscooteren eller speedbåden, altså har hænderne på rattet.

Læs mere om vandscootere og jetski her samt om speedbåde her

De ændrede regler har været i høring og er som nævnt trådt i kraft den 1. maj 2020. Du kan læse bekendtgørelserne om speedbåde her og om vandscootere her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader