Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Der bliver plads til såvel social hygge som intens træning på weekendens tørvejr. Foto: Youngsters / Frederik Sivertsen

Ungdomssejlere tørtræner på land - få pladser tilbage på weekendlejr

De unge i landets jolleklasser er for første gang inviteret til Risskov, hvor det friske havgus er skiftet ud med idrætshaller, indendørs lokaler og udendørs træning på landjorden. Eftertilmelding til weekendens lejr mulig via mail.

Af Sara Sulkjær |

Det er ikke kun de danske folkeskoleelever, der må tage til takke med svømmeundervisning på land, som det tidligere er blevet fortalt i medierne.

Også de unge sejlere er hoppet på tørtræningsbølgen.

Denne gang er det dog ikke en presset økonomi, men i stedet vejrets naturlige luner, der sætter en aktiv stopper for træningen i sejlernes naturlige element. 

Flere trænere står klar

Vandet er derfor skiftet ud med skole- og halfaciliteterne på Risskov Efterskole i Aarhus, når op mod 80 sejlere fra hele Danmark sætter hinanden stævne.

Det sker ved Dansk Sejlunions Tørtræningslejr, der løber af stablen i weekenden med første oplæg fredag kl. 19.00. 

- Weekenden bliver fyldt med en masse god snak, fysisk træning samt læring og hygge med sejlervennerne, lover arrangørerne forud for lejren.

Bred invitation

En lejr, der har deltagelse af et bredt udsnit af landets jollesejlere. Således er unge nuværende og kommende sejlere i  Europe-, Laser-, 29er-, 49er-, Nacra-, Surf- og Foilkite-klasserne samt fra Youngters inviteret til Risskov.

Den oprindelige tilmeldingsfrist udløb fredag den 3. januar, men glipppede datoen, er det fortsat muligt at snige sit navn på deltagerlisten ved at sende en mail til marielouise@sejlsport.dk.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader