Gå til hoved-indhold
Tur
Drabant 30'eren, der er 42 år gammel er gået fra gigant til lille familiebåd. Privatfoto
Tur

Små sejlbåde: Drabant 30-klassen er i fin form - også om vinteren

- Om vinteren tager vi tekniske emner op og inviterer én udefra til at holde foredrag. Om foråret mødes vi i en havn eller sejlklub og holder bådvandring, hvor mange kommer sejlende til og andre kommer i bil, fortæller Steen Lundager, formand for Drabant 30-klubben.

Af Troels Lykke |

Drabant 30'eren, der er 42 år gammel, er gået fra gigant til lille familiebåd, da bådene i dag bliver større og større.

Det er dog stadig en båd med god plads, et stort, dybt og sikkert cockpit, og ikke mindst er den velsejlende i al slags vejr.

- Vi har en aktiv klub, en lukket Facebookgruppe, hvor vi hjælper hinanden, en god hjemmeside med reparations- og vedligeholdelsesbeskrivelser. Vi har træf to gange om året i klubben. Om vinteren tager vi forskellige tekniske emner op, mange gange inviterer vi én udefra til at holde foredrag. Om foråret mødes vi så i en havn eller sejlklub, hvor mange kommer sejlende til og andre kommer i bil. Så har vi social hygge og bådvandring, hvor vi kan få gode idéer og inspiration til optimering af vores egne både, fortæller Steen Lundager, formand for Drabant 30-klubben.

Formanden er selv aktiv i sin Drabant 30'er på Thurø.

- Vi sejler i hele Danmark og Sverige. De sidste par år har vi haft henholdsvis 45 og 60 overnatninger i vores Drabant 30, som vi har haft i 22 år.

Der er bygget 62 af bådtypen

Til Minbaad.dk forklarer formanden videre:

- Der er bygget 62 stykker, og de 40 er medlemmer af Drabant 30-klubben. Den første er bygget i 1978 og den sidste i 1986. 

Om bådens handelsværdi uddyber formanden:

- Priserne på Drabant 30 ligger fra 130.000 kr og 200.000 kroner afhængig af standen. Der er mange, der ikke er blev optimeret løbende. Der er også både, der er renoveret med nyt teakdæk, ny motor, nye sejl, men de omsættes meget sjældent.

Drabant 30 fra 1978

Design: Gert Gerlach

Værft: Nillings Bådeværft

Længde: 8,95 m

Bredde: 2,95 m

Dybgang: 1,65 m

Vægt: 3.400 kg

Køl i bly: 1.750 kg

Storsejl: 18 m2

Genua 1: 32 m2

Genua 2: 25 m2

Drabant 30-klubben: https://drabant30.dk/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader