Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Besætningen, der fandt L10-ubåden på Nordsøens havbund. Foto: Sea War Museum Jutland / Facebook

37. ubådsjagt blev succes: Museum finder engelske L10

Gert Normann Andersen gør endnu et opsigtsvækkende fund på havbunden. Fundet er den eneste u-båd i L-serien, der sank under 1. verdenskrig.

Af Sara Sulkjær |

Spændingen lå som en tyk tåge over Vina, da fartøjet onsdag kastede fortøjningerne i Thyborøn. 

Forude ventede en intens ubåds-jagt. En jagt, der få dage efter afgang er forvandlet til en succes. 

Historie forløses

143 kilometer nord for den hollandske ø Terchelleng lykkedes det bådens besætning at finde engelske L10, der sank efter at være blevet beskudt af en tysk torpedobåd under 1. verdenskrig.

Det skriver TV 2 Midtvest

- Historien har været uforløst indtil nu. Vi er de første i verden, der fortæller, at ubåden ligger der, fortæller Gert Normann Andersen til tv-stationen.

37 ubåde

Med L10 har eventyrjageren Normann Andersen hele 37 ubådsfund på CV'et - og flere skal gerne tilføjes. 

Ekspeditionens hovedformål er således at finde verdens mest eftersøgte ubåd, den polske Ozel, der sank under 2. verdenskrig. Et fund, der endnu kan lade sig gøre, da besætningen fortsætter sin søgen i Nordsøen.

Kilde: TV 2 Midtvest

Motor
content-loader
content-loader
content-loader