Linda udlever drømmen: Er flyttet på båd med sin 14-årige søn

Himlen er farvet blå, og sommersolen sender sine varme stråler mod de mange turister, der med en is i hånden har slået sig ned på lystbådehavnen i Marstal på Ærø.

Blandt dem sidder 10-årige Linda Kristiansen. Længselsfuldt følger den lokale pige de mange sejlere, der stævner ud og ind ad havneindsejlingen, alt imens hun drømmer om selv at være én af de heldige bådejere.

- Virkelig fantastisk

Tredive år senere er drømmen forvandlet til virkelighed. 42-årige Linda Kristiansen er i dag blandt de sejlere, der sætter fødderne på eget dæk – ikke kun i weekenden, men 365 dage om året.

Når andre sætter kursen hjemover efter en lang arbejdsdag, stiller cyklen i garagen og træder ind i en større lejlighed eller et fint parcelhus, går Kristiansen ombord på en 40 fod lang, hollandsk stålbåd i Skælskør Havn.

Her venter hendes 14-årige søn Andreas i et hjem, der kun vanskeligt kan sammenlignes med kammeraternes, men som alligevel har fået forelskelsen til at bryde frem i såvel sønnen som i moren:

- Jeg har drømt om det lige så længe, jeg kan huske. Og det er virkelig fantastisk, jeg kan slet ikke leve uden det. To dage er ikke ens, fortæller Linda Kristiansen til Minbaad.dk.

Én dag viser havet sig fra sin grålige side, og solen gemmer sig bag skyerne. Den næste er havet dybblåt, mens solen kærtegner den søvnige bådejer over morgenkaffen.

Nye udfordringer

Det er netop forestillinger om morgener som disse, der gennem årene har sendt den mørkhårede piges drømme på havflugt. Alligevel skulle der gå tre årtier, inden en skilsmisse gav Kristiansen det sidste skub ud på gyngende grund:

- Der var andre, der boede på båd, og så måtte jeg også kunne. Den største bekymring var faktisk at få strøm til min søns gamer-computer, forklarer eventyreren leende. 

Mens computeren let blev installeret til sønnens tilfredshed, kom nye og anderledes udfordringer på kollisionskurs med Kristiansen. En bund skulle males. Båden sejles. Fortøjninger ordnes. 

Naturlige gøremål for enhver sejler – men ikke for en landkrabbe, der trods opvæksten på Ærø aldrig havde stiftet bekendtskab med andet end den lokale færge mellem Rudkøbing og Marstal.

- Heldigvis er folk på havnen så hjælpsomme, både de andre sejlere og havnefogeden. Selvom der lukkes for vandet i vinterperioden, er det muligt at få tanken fyldt op, hvis man aftaler det med ham, giver den taknemmelige bådejer som eksempel. 

Lysten er afgørende

Selvom de hjælpende hænder ofte står i kø for at guide den nye sejler, må den midaldrende kvinde også selv trække i arbejdshandskerne.

Kreative tanker må tænkes og ikke mindst udføres, hvis to personers tøj og hobbyer skal finde sin plads på 40 fod, ligesom mindre reparationer ofte må foretages ombord:

- Det skader ikke at have en praktisk sans, for der er jo fortøjninger, der skal tjekkes, og løbende vedligehold. Man skal have lysten til selv at forsøge, for du skal være rig, hvis du vil betale dig fra det hele, understreger Kristiansen.

Foruden kollegaerne på havnen er YouTubes gør-det-selv-videoer en sikker ven i nøden for bådejeren, der samtidig er selvstændig ejer af et webudviklingsfirma. 

Og bliver det nødvendigt, er marineelektrikeren næppe langt væk – præcis, som han heller ikke er det, hvis hjemmet er placeret i et klassisk villakvarter i en mellemstor provinsby.

Ned i gear

Lighederne til det klassiske byliv er mange, men forskellene markante. Huset er indskrænket til få kvadratmeter, mens haven vedligeholdes af havnefogeden og deles med havnens øvrige brugere, de lokale samt områdets turister.

- Jeg føler, jeg har fået et større overskud. Nu kan jeg tage det hele én kvadratmeter ad gangen, hvor jeg før følte, at jeg druknede i græsslåning og andre projekter, forklarer Kristiansen, der trods alt har sneget et par altankasser ombord.

Blomsterne er med til at skabe den afslappede atmosfære, der hver dag får sejleren til at stoppe op, se sig omkring og bare nyde at være til:

- Mit stressniveau er blevet væsentligt lavere, fordi jeg kommer ned i gear, kan sidde og kigge ud og lytte til vandet. Det er det mest vidunderlige overhovedet, påpeger sejleren og uddyber:

- Det handler om at vågne op og bare nyde det. Hvor mange der ikke betaler millioner for sådan en udsigt – og vi har den endda hele vejen rundt.

Sejladsen er vigtig

Knap 20.000 kroner slipper Kristiansen og sønnen årligt for millionudsigten. Et beskedent beløb, der kan gøre havnelivet muligt for de fleste:

- Det kræver, at man har lyst til at sejle. Dét, der er skønt, er jo netop tanken om, at man kan sejle ud i sit hjem, lyder Kristiansens klare anbefaling.

Prioriteringerne er derfor klare i den lille familie. Taskerne hænger på kroge, og Andreas’ computer kan på få sekunder pakkes sammen.

På ti minutter kan mor og søn være på vandet, hvor de i fællesskab lader fiskesnøren ramme havoverfladen, inden de om aftenen vender retur til havnen for her at nyde synet af den klare stjernehimmel, der glimter i nattemørket:

 - Jeg kan slet ikke se, at jeg skulle vende tilbage til landjorden, for det er så fantastisk, slutter den begejstrede husbådsejer, der nu på andet år udlever barnedrømmen.