Gå til hoved-indhold
Tur
Den i dag 30-årige Emil Erichsen er barnebarn til den folkekære sejler, Troels Kløvedal. Arkivfoto

Emil Erichsen deler sine skipper-erfaringer - få gratis foredrag onsdag eftermiddag

Med udgangspunkt i sin egen jordomsejling på Havana giver den erfarne langturs-skipper sine bedste råd videre til landets sejlere, når et online foredrag ruller over skærmen i dag, onsdag kl. 16.30. Tilmelding senest kl. 16.00.

 

Af Sara Sulkjær |

Da Emil Erichsen i 2013 stævnede ud på en jordomsejling med lillebroren Theis og varierende besætninger, var det ikke blot palmer, smukke dykkerture og et liv i frihed, der ventede eventyreren.

Også det store ansvar som skipper hvilede på den unge sejlers skuldre. 

Et ansvar, der på godt og ondt blev en uomgåelig del af Erichsens langturssejlads - både på dage, hvor smilene var store, og solstrålerne varmede besætningen i cockpittet, men også på dage, hvor bølgerne gik højt, og stemningen var i bund.

Havana som eksempel

Erfaringerne deler den folkekære sejler nu i et halvt time langt foredrag, der afholdes online i dag, onsdag, mellem kl. 16.30 og 17.00. 

Her vil Erichsen blandt andet dykke ned i de forskellige udfordringer, der følger i kølvandet på skipperrollen, herunder den afgørende og vigtige funktion som leder ombord:

- I morgen, d. 9 september kl. 16.30 (i dag, red.), holder jeg er gratis Webinar, hvor jeg fortæller om, hvordan vi samarbejder ombord på Havana, når bølgerne går højt, når vindstille og varme gør os kuk, og når båden føles som et trangt og klaustrofobisk kollektiv, man ikke kan melde sig ud af, skrev Emil Erichsen tirsdag på Facebook.

Få link på mail

Det er som nævnt gratis at deltage i det virtuelle foredrag, der kan opleves fra computer, telefon og tablet:

- Glæd dig til at opleve et inspirerende oplæg, som sendes direkte fra hvor i verden Emil Erichsen nu befinder sig, fortæller Zevio, der arrangerer foredraget, på sin hjemmeside.

Det er muligt at tilmelde sig foredraget frem til kl. 16.00 her, hvorefter du vil modtage en mail med et link til foredraget kort før, det afvikles.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader