Gå til hoved-indhold
Tur

Moody DS 41 vinder British Yachting Awards 2020

Moody Dæksalon 41 tog prisen Cruising Yacht of the Year 2020 ved British Yachting Awards. Det sker efter en online-afstemning hos det britiske magasin Sailing Today med Yachts & Yachting. Båden er velsejlende og med en lys kahyt med 360 graders udsyn.

Af Troels Lykke |

Tyske Moody 41 Dæksalon fra Hanse Yachts har netop taget den fornemme, britiske pris 'Cruising Yacht of the Year'. I konkurrencen i cruisingkategorien var båden op mod Grand Soleil 42 LC, Arcona 345, Dufour 530, Elan GT6 og Beneteau Oceanis 40.1.

Men onlinestemmer afgjorde, at Moody 41 Dæksalon vandt.

Båden, som Minbaad.dk har testet i Flensborg, er kendt for anderledes løsninger, hvor man eksempelvis har 360 graders udsyn fra kahytten, hvorfra båden også kan styres.

Produktchef fra Hanse Yachts, Andreas Unger:

- Denne pris viser de nuværende behov hos sejlerne. Vi er glade for at have ramt nerven i tiden og har leveret de krav, som en moderne bluewater-båd skal have.

Reese: Dækshus som på katamaran

Også den danske importør Henrik Reese fra Reese Marin i Aabenraa er tilfreds med prisen:

- Moody-bådene var foran i tid, da den første Moody 45 DS blev bygget for flere år siden. Nu er den helt rigtig til tiden og til vores nordiske vejrforhold med sit praktiske og smarte dækshus, som kun større katamaraner kan tilbyde, men som er meget brede og svære at få havneplads til. Men havnepladser, det kan man finde til Moody-bådene, forklarer Reese til Minbaad.dk.

Moody 41 Dæksalon

Længde overalt: 12,52 m

Vandlinje: 11,42 m

Bredde: 4,20 m

Krydsstel: 83,00 kvm

Dybgang: 1,83 m eller standard på 2,14 m

Vægt: 11,2 ton

Kølvægt: 3,13 ton

Design: Bill Dixon Yacht Design

Motor: 57 hk diesel

Mastehøjde (rullemast) fra vandlinje: 20,17 m

Mast: Rullemast fra Seldén

Pris fra DKK: 3.700.000 incl 25% moms, ab værft

Pris, testbåd: 4.150.000 kr. inkl. 25 % moms, ab værft

Importør og eneforhandler: Reese Marin, Aabenraa

Værft: Hanse Yacht, Greifswald, Tyskland

Motor
content-loader
content-loader
content-loader