Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Australske Brett Costello har siden 2007 dækket den store Sydney-Hobart-sejlads, hovedsagligt fra helikopter. Foto: Brett Costello

Eksperter har udpeget de 20 bedste sejlsportsfotos fra to årtier

80 billeder er kogt ned til tyve fotos, der har muligheden for at tage den efterfragtede pris som årets sejlsportsfoto siden årtusindskiftet. Vinderen offentliggøres den 24. november. Få link til de tyve udvalgte fotos.

Af Sara Sulkjær |

Utallige billeder fra kap- og tursejladser samt hårde træningssessioner har siden den 1. januar 2000 set dagens lys. Konkurrencen er derfor benhård, når to årtiers allerbedste fotos fra sejlsportens verden skal kåres. 

En udfordring, som de 131 fotografer, der i sin tid indsendte et billede til Mirabaud Yacht Racing Image-konkurrencen, har taget op. Først blev 51 billeder sorteret fra, således at blot 80 flotte fotos stod tilbage, og nu er det så de ypperste, tyve billeder, der får lov at bestå.

Frankrig i front

De tyve billeder, der alle er udpeget af en international jury bestående af eksperter fra sejlsportens og fotografiens verden, har fortsat mulighed for at hente hovedprisen i konkurrencen, den såkaldte Miribaud Yacht Racing Image-pris.

Særligt franskmændene har fået et godt tag i denne del af fotokonkurrencen. Hele ni af de tyve fotos har en fransk ophavsmand, mens Tyskland, Spanien og Østrig følger trop, hver med to fotografer. 

New Zealand, Holland, Rusland, Polen og Kina har hver en enkelt fotograf i konkurrencen.

Tre priser skal uddeles

Det er ikke blot hovedprisen, Miribaud Yacht Racing Image, der uddeles i den populære fotokonkurrence. Også to andre priser er på højkant, når vinderne den 24. november offentliggøres online:

Public Prize: Offentlighedens pris. Frem til den 10. november kune sejlsportsinteresserede fra hele verden stemme på deres favoritter.

The 'Yacht Racing Forum Award': En pris, der går til fotografen bag det billede, der høster flest stemmer blandt de 300 delegerede på Yacht Racing Forum.

Se de tyve udvalgte billeder i konkurrencen om Miribaud Yacht Racing Image-hovedprisen her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader