Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Nødraketten blev afskudt inde fra land af en 19-årig mand fra Aabenraa. Foto: Troels Lykke

Falsk nødblus sendte redningshelikopter på vingerne i Aabenraa - 19-årig anholdt

Lørdag aften kom meldinger om et nødblus ud over Aabenraa Fjord, som resulterede i, at en redningshelikopter kom i luften, en ambulance stod klar, og beredskabet satte en båd i vandet.

Af Troels lykke |

- Det viser sig, at nødraketten er blevet afskudt inde fra land. Vi har nu fået fat i den formastelige, der er en 19-årig mand fra Aabenraa, siger vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, til TV SYD.

Han oplyser desuden, at der ikke går lang tid, før politiet finder ud af, at der ikke er tale om en redningsaktion.

- Men vi har både nået at få en helikopter og en båd afsted, så vi hiver det ikke tilbage, før vi er helt sikre på, at det er sådan, det hænger sammen, siger Bjørn Pedersen.

Den 19-årige mand kan formentlig se frem til en bøde for hændelsen, men bør også være bevidst om, hvor dyrt det er at sætte så meget beredskab i værk, fortæller vagtchefen.

Sydjyllands Politi skev på twitter


@SjylPoliti
Aabenraa: Anmeldelse om nødraket over fjorden. Redningshelikopter i luften, beredskab satte båd  i vandet og ambulance til stedet. Viste sig at være affyret fra land. 19-årig lokal mand udfundet og sigtet for forholdet. Ikke smart gjort. Vagtchefen. #politidk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader