Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Beha og Kronprinsen om bord på Wallenberg. Foto: Kongehuset

Mød Kronprinsen ude i havnene - han sejler lige nu med Beha-familien på Wallenberg

Kronprins Frederik og Mikkel Behas tur sker som led i TV2-programmet 'Kurs mod danske kyster', hvor Beha og familien rejser rundt i det danske sommerland til søs. Kronprins Frederik er med på dele af turen.

Af Troels lykke |

Kronprinsen skriver på kongehusets Facebookside:, hvor opslaget er 'liket' 29.000 gange:

- Jeg er kommet ombord på familien Behas skib Wallenberg, hvor vi sammen de næste dage sejler ud på eventyr til en række danske kyster i det nordjyske.

- Der er ingen tvivl om, at farvandene herhjemme er utrolig smukke, særligt om sommeren, og jeg glæder mig til at dele historier og oplevelser om vores dejlige sommerland med familien, når jeg kommer hjem. ⁣

Kronprinsen med i TV2-program 

TV 2 oplyser, at kronprins Frederik og Mikkel Behas tur sker som led i TV2-programmet 'Kurs mod danske kyster', hvor Beha og familien rejser rundt i det danske sommerland. Her gør kronprins Frederik Mikkel Beha og familien selskab på dele af turen.

Under turen skal kronprinsen være med til at sejle, dykke og besøge interessante steder i det danske land samt tale med de danskere, de møder på deres vej.

Uden royalt program

- I 'Kurs mod danske kyster' gør vi i virkeligheden det, vi plejer. Vi har ikke noget kongeligt program for kronprinsen, men vi deler den kærlighed, vi har til Danmark, med ham. Vi oplever Danmark fra søsiden og ser de perler, vores land byder på, og vi går i land og taler med mange forskellige danskere. Vi har blandt andet besøgt nogle pensionerede fiskere, som på deres skønne dialekt fortæller om den tid, hvor de levede et hårdt og til tider farligt fiskerliv, siger Mikkel Beha til TV2.

- Kronprins Frederik er bærer af Danmarks historie, og han er utroligt vidende om vores land, som han har besøgt på land og fra Kongeskibet Dannebrog gennem hele sit liv. Han er en kæmpe kapacitet at have med om bord, når han giver os vigtige historiske rids af Danmarkshistorien, forklarer han videre.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader