Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
41-årige Jonas Warrer er flyvende for tiden med sin 20 år yngre gast, Jacob Precht. De to førte stævnet fra start til slut.Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Warrer og Precht vinder Kielerugen i 49er - førte fra start til slut

Første store 49er-stævne siden VM i februar gik godt for Aarhus-sejlerne Jonas Warrer og Jakob Precht. - Farten er god og manøvrerne er gode, siger Jonas Warrer til Minbaad.dk om stævnet, hvor en polsk gast brækkede benet efter kollision med tysk 49er.

Af Troels Lykke |

Jonas Warrer og Jacob Precht er udtaget til OL i 49er i Japan i juli 2021. Og det ser ud til, at forberedelserne går, som de skal. 

Yeamet vandt nemlig den prestigefulde Kieleruge i mellemluft og mere hård luft i finalerne. Et stævne, de også vandt i 2018.

Den 41-årige OL-guldvinder fra 2008, Jonas Warrer, forklarer til Minbaad.dk, mens han er ved at køre hjem til Aarhus med sin 20 år yngre gast, Jacob Precht.

- Vi har sejlet meget hjemme i Aarhus under hele det her corona-show. Vi har trænet mod andre danske både, og har haft en god rutine. Vi føler os ret godt klar og er ret godt sejlende.

Polsk gast brækkede ben

Især starten af Kielerugen var Warrer godt tilfreds med:

- Dét, der er den helt store forskel er, at vi plejer at være sløve i optrækket, men her i Kiel har vi ført gennem hele stævnet. Det var nogle spaniere, der var tættest på, men vi slutter med en syvendeplads i dag, og det var nok til at vinde. I den sidste sejlads var der 7-10 meter per sekund, og der var mange, der lå og væltede. En tysk og polsk båd kolliderede, og en polsk gast brækkede benet i kollisionen, han kom sgu til skade. Vi kender det polske hold, som vi træner mod, forklarer Jonas Warrer.

Vi er ligeglade med vinden

Om farten siger han:

- Vi er lidt ligeglade med, hvad der er af vind, for vores fart er god, manøvrerne er gode, og vi vandt i et rimeligt stærkt europæisk felt, hvor kun englænderne, kiwierne og australierne manglede. 

Om sejren siger han med glæde i stemmen:

- Det er mega fedt. Vi havde et stævne oppe i Aarhus, hvor vi lidt havde nogle dage, hvor det ikke kørte, så det er rart at vise ,hvad vi kan i et stort internationalt stævne. Der er jo ikke sejlet et stort stævne siden VM i Australien i februar. Så det var nogle galopheste, der blev sluppet fri, siger Warrer.

Vi går jo rundt med masker hele tiden

Den danske landsholdssejler var noget irriteret over, at man skulle bære coronamasker under Kielerugen.

- Vi går rundt med masker hele tiden indtil det sekund, vi satte båden i vandet. Det var rimeligt voldsomt, det er jo irriterende, når det ikke rigtigt giver mening, vi er jo udenfor. Det er en rimelig coronavenlig sport, men jeg tror, man gør det for at give et signal om, at man passer på.

Gast Jakob Precht forklarer om træningen op til Kielerugen:

- Vi har trænet meget, og dét, vi har trænet, har virket. Vi har trænet meget mod de andre danske kapsejlere. Alt fra to til syv 49er-besætninger træner i Aarhus.

Jakob Precht udvikler sig hvert år

Om at være gast for Warrer på tredje år, siger Prect:

- Nu kan jeg finde ud af det, siger jeg hvert år. Nu føler jeg, den er der, og så går der ét år mere, og jeg tænker det samme, nu er den der, siger Jacob Precht.

Næste opgave for Warrer og Precht bliver EM om tre uger i Østrig. Allerede i den her uge tager duoen til Attersee, hvor EM sejles.

De næstbedste danskere blev de kæmpe talenter Daniel Nyborg og Sebastian Wright på en 16. plads.

Hos kvinderne blev bedste danskere Ida Marie Baad og Marie Thusgaard fra Aarhus nummer fire i Kielerugen.

Se resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader