Cille: Mine erkendelser efter sejlerferie i Danmark - vi SKAL have en båd igen
Netop hjemkommet fra dette års sejlerferie. En ferie, som på mange måder blev en erkendelsesrejse for hele familien, efter vi sejlede i Danmark, blogger Cille Rosentoft. For fire år siden kom hun hjem med familien efter sejltur til Caribien og tilbage.
Det er præcis fire år siden, vi tog på langtur. Cirka to år siden vi kom hjem igen, og det føles som en evighed siden, jeg stod som helt ny i dette miljø. Utryg, bange og uforstående overfor de mange nye ord og udtryk, som man må lære sig i sejler-verdenen.
Sådan er det ikke mere, og de to ferieuger blev nydt fra start til slut. Eneste ulempe var, at tiden gik alt for hurtigt.
Vi savner at være bådejere
Årets tur var noget anderledes end tidligere ferier. Primært fordi vi kun havde to uger på båden, og en anden væsentlig faktor, der også spillede ind, var, at vi ikke sejlede i egen båd. Vi står nemlig helt uden båd, efter vi i efteråret 2019 solgte vores elskede Bianca 420. Det er ikke en beslutning, vi fortryder, men vi savner at være bådejere.
I år sejlede vi i min svigerfars Hallberg Rassy Mistral - en smuk 33-fods båd med plads til alt det vigtige. Noget mindre end hvad vi er vant til, men alligevel helt perfekt til formålet.
Vi overtog båden i Faaborg og efter et par dages lidt for heftig vind, var vi videre mod Ærøskøbing og Marstal. Derefter gjorde vi stop i Svendborg og Lohals og sejlede for første gang til Vejrø. Det var alle pengene og tiden værd!
Fra Vejrø sejlede vi til Vordingborg, derefter Rødvig og så hjem til Svanemøllen.
Relationerne er det vigtige
Alle vores stop var særlige, og Danmark viste sig igen i år fra sin virkelig fine side. Uanset hvor vi sejlede ind, stod der hjælpsomme mennesker og tog imod os.
Vi mødte spændende mennesker, som vi aldrig havde udvekslet et ord med før. Og vi genså vigtige mennesker for os. Mennesker, hvis vej (hav) vi krydsede på vej hjem fra vores langtur.
Der opstår et særligt bånd, hvis man har krydset Atlanterhavet på samme tidspunkt, eller når man mødes i Kielerkanalen efter to år langt væk fra Danmark.
Det er de relationer - både de gamle og de nye - som skaber det gode sejlerliv for mig. Og så er jeg sådan set ligeglad med, om de er nye på havet eller garvede grå sejlere, og om de sejler motorbåd eller for sejl.
Når vi mødes på havet og i havnene, udveksles der vigtig tid for en stund. Det håber jeg lagrer sig i vores børn. At relationer kan opstå, uanset hvor forskellige vi ser ud.
Jeg ønsker mig en ordbog!
Min mand sejler for at sejle. Han trimmer sejl og er meget optaget af, at få båden til at sejle mest optimalt. Han brokker sig lidt (meget) over motorbådene, der sejler for tæt på og laver unødvendige dønninger.
Han går rundt i havnene og udpeger sine drømmebåde og snakker helst med de andre sejlere på en måde, så jeg engang imellem ville ønske, at jeg havde en ordbog til deres indbyrdes sprog.
Men når han fortæller røverhistorier fra sine mange sejladser, opbygges der relationer. Det er meget sjældent, vi ligger ved siden af en anden båd i en havn uden at udveksle en lille smule af hinandens liv. Det er værdifuld tid for mig!
Erkendelser efter sejlerferien
Hvilke erkendelser er vi så nået frem til i løbet af disse to uger?
1. Vi er helt sikre på, at vi skal have en båd. Helst nu.
2. Vi er helt sikre på, at vi skal på langtur igen. Helst om ikke alt for længe.
3. Vi behøver ikke en kæmpe båd. 33 fod er faktisk helt perfekt til os lige nu.
4. Vores udgangspunkt for at elske sejlerferier er vidt forskelligt, men vi oplever det hele sammen, og alle er glade.
5. Vi har fået påvirket vores børn! De har det i blodet nu.
Cille