Gå til hoved-indhold
Småbåde
JD 920 Qooqa giver mulighed for at tilvælge flere forskellige indretninger, og kan derved bruges både til fornøjelsessejlads og fiskeri. Foto: PR-foto
Småbåde
Vælger man indretninger med borde i JD 920 Qooqa, kan disse enkelt pakkes væk, hvorefter fiskestængerne kan hives frem. Foto: PR-foto

Askeladdens JD 920 Qooga - tilpas selv designet til dagens sejlads

Nyheden fra Askeladdens JD-serie kan hurtigt omdannes fra weekend- til fiskerbåd, når moduler ombord fjernes. Båden er samtidig designet med stort agterdæk.

Af Sara Sulkjær |

Inviter vennerne på fisketur om lørdagen, og byd familien indenfor til en hyggelig søndagstur dagen efter. 

To muligheder, der begge opnås med den nye JD 920 Qooga, hvis design i løbet af få minutter kan konfigureres til dagens sejlads.

Plads til fiskeren

At indretningen er modulbaseret, hjælper dette interessante tiltag på vej. Således kan eksempelvis bordene på agterdækket let fjernes, hvorved båden omdannes fra weekendcruiser til en stor fiske- og transportbåd. 

Netop agterdækket vil få flere sejlere til at sende et ekstra blik i retning af båden. Mens de fleste joller leveres med et dæk på omkring fire kvadratmeter, kan denne nyhed bryste sig af at tilbyde den kommende ejer et dæk på over fem kvadratmeter. Noget, der skaber plads for den fiskende ejer:

- Alt i båden er forberedt til montering af fisketank, spuleudstyr, indhaling af garn og liner, så båden bliver omdannet til et veritabelt arbejdsfartøj, forklarer Jørgensen & Dahl A/, dansk importør af jollen, i en pressemeddelelse.

Vælg selv

Om læ kan den sejlerglade familie glæde sig over de fine køjer i forkahytten, der ligger i praktisk forlængelse af styrehuset, ligesom ejeren selv kan personliggøre jollen ved at vælge moduler til og fra i tilbehørsprogrammet. 

Sejles i kølige egne, er sikkerheden ligeledes garanteret ombord, da båden leveres med et 35 % tykkere glasfiberlag som isforstærkning. 

Netop derfor sælges JD 920 Qooga udelukkende til det grønlandske marked. Find din nærmeste forhandler her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader