Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Svenskerne må ikke rejse ind i Danmark lige nu pga. corona og derfor er der heller ikke svenske sejlere med i Sjælland Rundt 2020. 10 svenske både var ellers tilmeldt, fortæller Mads O. Madsen fra Helsingør Sejlklub til minbaad.dk.

Sjælland Rundt klar med 116 både - 10 svenske både er udelukket pga. corona

Men tyske, norske og islandske både må sejle med. Der er løftet på restriktionerne fra myndighederne, der nu tillader 50 personer på startlinjen torsdag 25. juni i Helsingør. Sjælland Rundt kan blive stor i år, selv uden vores naboer. Tilmedingsfrist ikke udløbet.

Af Troels lykke |

Forsamlingsforbuddet er hævet til 50, og det gør en kæmpe forskel for dette års udgave af Sjælland Rundt. Der har været mange scenarier på bordet i Helsingør Sejlklub, men en del af restriktionerne er endelig løftet, og rammerne er mere fastlagte. Derfor tør arrangørerne godt melde ud, at sejladsen bliver afholdt.

- Vi er lykkelige for, at der igen i år skal sejles Sjælland Rundt. Vi har hele tiden kæmpet for at sejladsen skulle afvikles, men vi har frygtet for, hvor mange både og sejlere der kunne være plads til under de tidligere rammer, fortæller Martin Anfeldt fra Helsingør Sejlklub til bådpressen.

Og lige nu er der 116 både tilmeldt, viser listen med tilmeldinger.

50 personer på startlinjen er nu tilladt

Med den nye grænse for forsamlingsforbuddet og en anden tolkning af rammerne for udendørsidrætten, er der plads til flere sejlere end tidligere.

Der er dog stadig mange anbefalinger, der skal følges, og man skal huske den sunde fornuft. Helt konkret betyder det, at der må være maksimalt 50 personer samlet ved en startlinje, hvilket også inkluderer dommeren og de frivillige.

Tilmeldingsfristen udløber d. 18 juni.

Der er dermed ikke lang tid til, at tilmeldingsfristen udløber. Så hvis man skal nå at deltage, er det med at skynde sig ind på Sjælland Rundts hjemmeside og tilmelde sin båd.

- Som mange formentlig har oplevet i år, ville vi ønske, at vi havde bedre tid til at planlægge alt det praktiske under de nye rammer. Men vi er bare så glade for, at vi kan sende en masse sejlere på vandet og kan kun opfordre til, at man skynder sig at melde sig til, siger Martin Anfeldt.

Mange tiltag for at minimere smittespredning

Det er snart halvanden måned siden, at de sociale arrangementer i forbindelse med sejladsen blev aflyst. Derudover har der været meget dialog med Dansk Sejlunion, som har hjulpet med at tolke de mange anbefalinge, der løbende er sendt ud fra myndighederne.

Skippermødet foregå online, og der bliver planlagt meget nøje for ikke at samle for mange både ved startlinjen på samme tid. Flere detaljer om det praktiske vil blive meldt ud, efter tilmeldingsfristen er udløbet.

10 svenske både var tilmeldt men forgæves

Det er ikke alle, som kan deltage i dette års udgave. Da grænserne stadig er lukkede til Sverige, er det ikke tilladt for svenske både at sejle med.

- Der er cirka 10 svenske både, som er tilmeldt Sjælland Rundt, som desværre ikke må deltage. Så jeg vil tro, at et sted mellem 10-15 både ikke kan sejle med i år, siger Mads O. Madsen i dag til Minbaad.dk. 

Tyske, norske og islandske både må gerne deltage. Der er dog et krav om, at de kan dokumentere et ophold i Danmark på minimum seks dage.

Helsingør Havn vil i den forbindelse gerne tilbyde, at alle Sjælland Rundt-deltagere kan booke et gratis ophold på fem overnatninger. Man kan kontakte havnen direkte for nærmere arrangering.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader