Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der er rig mulighed for at invitere familie og venner på sejltur i den nye Swan 98. Foto: Nautor's Swan

Ny Swan 98 med enormt cockpit til boathandling og hygge

Pladsen er stor i den 29,6 meter lange båds agterste del. Plads til sejlads såvel som social ageren er prioriteret på båden, der om læ giver køberen flere variationsvalg.

Af Sara Sulkjær |

Hverken liner eller tov står i vejen for gæsterne, når de går ombord i cockpittet på den nye Swan 98. 

En imponerende båd, der med sine knap 30 meter råder over et mindst lige så imponerende og rummeligt cockpit med flere sidde- og liggegrupper for de ombordværende sejlere og gæster.

Social lounge

Når ankeret kastes, forvandles cockpittet således hurtigt til en social lounge, hvor dæksofaer med flere anvendelsesmuligheder indbyder til afslapning i solnedgangen, alt imens området ligeledes udgør et elegant spiseområde. 

- Agter for cockpittet er et ryddet dæksområde, der for anker tjener som sollounge-område, beskyttet af karme, og som håndteringsområde for liner ved manøvrer under sejlads, forklarer Nautor's Swan, der står bag båden, på sin hjemmeside.

Fem enorme spil samt to rat er ligeledes en del af udstyret i bådens agterende, der desuden indeholder en række moderne navigationsmidler. 

Frit valg om læ

Om læ kan båden bestilles i hele fire forskellige variationer, alt efter køberens ønske og behov. Således er det muligt at erhverve en båd i den klassiske hvide nuance, mens også en traditionel navy-farve, wine coves og en særlig finsk udgave er på menuen. 

Også flere kahytter med såvel enkelt- som dobbelsenge berøres af køberens variationsvalg, ligesom betrækket på sofaerne samt puderne ombord ændres efter køberens ønske.

Specifikationer: 

LOA: 29,6 m

Bredde: 6,97 m

Dybgang (standardkøl): 4,4 m

Deplacement: 63.900 kg

Ballast: 22.000 kg

Læs mere om båden hos Nautor's Swan her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader